Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNHILD 229
Hun var sprunget tilbake i kjøkkenet og stod foran smørret,
osten og mælken, som hun skulde bære in — stod og gråt.
Døren åpnedes; Skarlie kom hinkende. „Jeg har lagt duken
på,“ sa han, ænnu ikke fri for at le; „for det var vel meningen
med den?“ — og nu tok han hvad der var sat frem, stykke for
stykke, og bar in. Han spurte godmodig efter noget som mang-
let, fik også svar. Litt efter rejste hun sig selv og satte vand
over til te.
En halv times tid senere sat de like over for hinannen ved det
tidlige kvællsbord. Nu ikke et ord om dem på den andre siden.
Han fortalte om sit arbejde på dampskibet, men stanste pludselig;
ti Tande begynte at spille. For musik hadde han sans. Det var
et uroligt, næsten vredt spill som begynte; men hvor det klaret!
Og det ændte i den lille melodi ved hvilken Magnhild altid blev
hensat til sine forældres hus med alle søsknenes lyse hoder
omkring sig. Skarlie frydet sig øjensynlig, og da det sluttet, roste
han spillet på det stærkeste. Da fortalte Magnhild at hun sang
med Tande; han fant hun hadde stemme. Hun kom ikke længer;
ti spillet begynte igjæn. Da det atter sluttet, sa Skarlie: „Vet du
hvad, Magnhild? Lad du den mann gi dig al den undervisning du
kan få av ham; ti han er en mester — og med resten har jo du
intet at bestille!“ Skarlie var i udmærket lune, ænnu da han,
træt efter rejsen, gik op på salen over sadelmakerværkstedet for
at lægge sig.
Han stoppet pipen og tok en engelsk bok samt lys med sig.
Magnhild luftet ham forsvarlig ut, idet hun åpnet alle vinduer
efter ham. Hun gik længe frem og tilbake i mørket, før hun
la sig.
Næste morgen sneg hun sig bakvejen til skolen og samme vej
tilbake.
Der på skolen var ellers stor glæde over en tidende Skarlie
nætop hadde bragt dem, at en hel del håndarbejde som han hadde
påtat sig at skaffe kunder for i byerne, var avsat med uvant for-
del. Han hadde vel også fortalt henne det i morgenens løp; men
så optat hadde hun været av sine egne ting, at hun knapt nok
hadde mærket det. Næppe var dette æmne til ænde, så undret
en av jænterne sig (der var i denne time både barn og voksne
tilsammen) over Magnhilds utseende, så forskjelligt fra det hun
hadde hat de foregående dager. De spurte da om noget fejlte
henne. Hun bar heller ikke den kjole der hadde klædd henne
så godt, d. v. s. fruens. Det var især den pukkelryggede Marie
og den lange, storøjede Ellen som var de mest højrøstede både
med glæden og forundringen. Magnhild følte sig ikke vel blant dem,
og gik tidlig. Straks hun kom hjæm, mældte matroskonen henne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
