Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNHILD 235
du ... “ Hun stod færdig til at gå over til fruen og gik uten at
værdiges at fullføre.
Hun skulde følge Magda til en „forestilling“ som en gammel
svensk tusenkunstner med hustru og barn nætop skulde gi der-
borte bak huset på engen.
Da Magnhild kom in, stod også fruen færdig; hun vilde gå med.
Opløsningen herpå kom straks, d. v. s. Tande kom for at følge.
Han berettet at generalen var kommet.
Så drog de da avsted, Magda og Magnhild, fruen og Tande. En
mængde mennesker hadde samlet sig, de fleste dog utenfor in-
hegningen, hvor der nemlig betaltes „efter behag“. Innenfor in-
hegningen var der en „reserveret“ plass, d. v. s. bænker, og til
disse stilet da fruen med følge.
Den gamle „kunstner“ var alt på plassen, hvor han ved hu-
struens hjælp ordnet sine ting. Han hadde en komisk likhed med
Skarlie, var skallet, stumpnæset, stærkt bygget, og hans åsyn var
ikke frit for lune. Og næppe hadde Magnhild opdaget dette, før
hun hørte Magda hviske til moren: „Du, han ligner Magnhilds
mann.“ Fruen smilte. I det samme kom den gamle hen imot
dem. Ti blant de „reserverte“ plasser hadde han ænnu en „re-
serveret“, nemlig en bænk med ryggstø. Han var meget hæs,
og sproget, såvidt det hørtes, en så snurrig blanding av Svensk
og Norsk, at de nærmeste lo, og den klownhøflighed han da
straks la til, fik også de fjærnerestående til at le. Men straks der
blev ledd, trak Tande sig et par skridt tilbake. Fruen gik frem, og
Magda og Magnhild fulgte.
Den gamle „kunstner“ hadde en meget yngre hustru, et sort-
håret, huløjet, magert væsen, hvorover der lå noget forulykket.
Nu hoppet der ut av teltet en gut med krushår, livfulle øjne og
et drag av fint over åsyn og skikkelse, som han ikke hadde fra
moren, ænnu mindre fra den gamle klown. Han var klædd som
nar, men var alt annet. Han stod stille hos moren og spurte
henne om noget; det var på Fransk. Fruen, som var ubehagelig
stemt over Tandes forfængelige skyhed, talte til barnet i hans
morsmål. Gutten kom frem, men bare for i avstand at se for-
nemt på henne. Dette moret henne, og hun tok sin pung og gav
ham en større mynt. „Merci, madame!“ sa han og bukket.
„Kyss på hånden!“ kommanderte den gamle. Gutten gjorde det
med sky hurtighed. Han sprang tilbake i teltet, hvorfra man hørte
et par hunder gjø.
En bevægelse opstod i mængden bak de sittende. Det var en
kone med et tre-fire års barn på armen, som vilde frem. Hun
kunde ikke stå og holde barnet i evindelighed, sa hun; hun vilde
sitte. Hun var så god, hun, som nogen annen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
