Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 MAGNHILD
Men der syntes ingen plass ledig uten på første bænk. Altså
gik hun til første bænk under mængdens munterhed; ti hun var
kjænt. Det var jo Maskin-Marta. For to år siden var hun
kommet dit med et barn og en større og en mindre symaskine,
hvorved hun næret sig; ti hun var flink. Hun hadde forlatt sin
mann og var rejst med en handlende, som blant annet „gjorde i
symaskiner“. Han hadde sveget henne. Hun hadde siden lagt sig
til den ulykkelige fejl at drikke sig full en gang imellem, og da
var hun et grovt, hårdt menneske. Hennes åsyn var nu oprevet,
likesom hennes hår. Men hun syntes ænnu at ha adskillig kraft
at rase bort. Hun satte sig like ved siden av fruen, som flyttet
sig en smule; ti der stinket bayersk øl av henne.
Den gamle „kunstner“ hadde set hin ufrivillige bevægelse som
fruen gjorde. Straks var han ved hånden og befalte Marta, hæst
og barskt, at ta en annen plass.
Hun blev måske selv skræmt ved al den silke hun var kommet
i samfund med; ti hun rejste sig virkelig og gik.
Magnhild så efter henne og opdaget Skarlie. Like ved ham
stanste konen. Snart kom hun frem igjæn. Hun sa: „Jeg sætter
mig nu her allikevel, jeg!“ Hun satte sig, og lot barnet bænkes
ved siden.
Den gamle forlot sine præparater. Han var blet vred. „Dit
forbannade—“ han husket vel på det fine selskap han stod foran;
ti han fortsatte: „Det kostar penningar at sitta har!“ — „Her er
en mark!“ sa konen. Hun holdt den frem.
„Mycket bra!“ sa han hæst; „men satt dig på en annan bank!
Vil herrskapet flytta tättare ihop!“ bad han dem som sat på de
nærmeste bænker. Enten dette blev gjort eller ej, Marta rørte sig
ikke: „Nej, så fanden, om jeg gjør!“ sa hun. „Lad henne sitte!“
hvisket fruen. „För ingen del!“ svarte den galante gamle; „hår sitter
de höga herrskaperna!“ og han tok fat i barnet. Men da rejste
Marta sig som besat: „Dit svenske troll! Vil du la ungen min
være i fred!“ Nu stormlo mængden, og dette opmuntret henne,
og hun fortsatte: „Højt herskap? Å skidt! Hun er en — hun,
så godt som jeg!“ Navnet skal være uskrevet, men hun så på
fruen. En hærsalve av latter, og derpå, som på et kommando-
slag gravstillt.
Fruen hadde rejst sig, stolt og skjøn. Hun så sig om efter sin
kavaler. Hun vilde gå. Tande stod heller ikke langt ifra mellem
et par rejsende som hadde bedt om at få forestille sig for den
kjænte komponist.
Fruens flammende øjne traf hans. Han så tilbake på henne,
ufravændt. Alle så på ham. Men ingen kom dypere i hans blik
æn i en slepen stålkule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
