Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stanste. Hun vændte en stund hodet bort. Så blev hun ved:
„Prøv ikke på —“ men hun kom ikke længer, hun drog begge
hænder til sig, dækket sig, rullet sig helt om og gråt i puterne;
Magnhild så bevægelsen gjænnem rygg og armer. Selv rejste
hun sig.
„Det var dumt av mig,“ hørte hun omsider; fruen hadde vændt
sig, og gned øjnene og pannen med en essens som fyllte kammerset
med vellugt. ,Jeg har intet råd at gi; — desuten hvad nytter det
til? — Sæt dig igjæn!“ Magnhild satte sig; fruen la flakonen fra
sig, og tok hennes hånd med begge sine. Hun klappet og strøk
den, et langt forskende blik fulgte. „Vet du, at du er skyll i hvad
som hændte idag?“ — Magnhild blev blussende som foran en stor
ild; hun vilde rejse sig, men fruen holdt fast. „Stille, mit barn!
Jeg har følt hans tanker, når vi var sammen. Du er ren og fin,
— og jeg —!“ hun lukket øjnene og blev liggende stille som en
død. Ikke et åndedrag hørtes, — før hun omsider drog et langt,
langt, og så op med et blik, så fullt av lidelse ~ !
Magnhild hørte sit eget hjærte; hun turde ikke røre sig, dæm-
pet sit åndetak. Hun kjænte at hun svedte. —
„Ja, ja, Magnhild; — vogt dig nu, du!“ Magnhild rejste sig.
Fruen vændte hodet efter henne: „Ikke stolt!“ sa hun. „Har du
et sted du nu kan ta hen?“ Magnhild hørte ikke hvad hun sa.
Fruen tok det like rolig op igjæn: „Har du et sted du nu kan
ta hen? — Svar mig!“
Magnhild kunde næppe samle tankerne, men svarte ja — bare
av tilvant lydighed mot fruen. Hun tænkte ikke på at ta nogen-
steds hen, uten på at gå derfra, nu, straks. Men før hun kunde,
sa fruen, som den hele tid betragtet henne: „Jeg skal sige dig én
ting som du ikke vet. Du ælsker ham.“
Magnhild rettet sig lynsnart, med øjnene fast i hennes. Der
blev en kort kamp, hvori fruens øjne likesom åndet på hennes.
Hun forvirredes, rødmet og bøjde hodet mot sine hænder. Fruen
rejste sig i sæte og tok ved hennes arm. Hun stod ænnu imot;
brystet steg og sank, — hun vaklet, som søkte hun stød, og hæl-
det ændelig dit hvor hun kjænte trykket av fruens hånd.
Hun la sig ved hennes bryst og gråt hæftig.
VIII
Allerede på sengen næste morgen bragte matroskonen Tande et
brev. Der var en sirlig, gammeldags, noget gulnet glanskonvolut
om brevet, og utskriften var av en uøvet damehånd med fine
bokstaver, og på hvær som gik nedenfor linjen, en liten overflødig
sving, for rædd til at bli rund, men dog med forsøk på det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
