Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hvem kan det være?“ Han åpnet. Under stod „Magnhild“.
Han kjænte sig litt varmere og læste:
„Hr. H. Tande!
Jeg takker Dem meget for Deres godhed mot mig og for den
undervisning De så overbærende har git mig. Min mann har
sagt at De har ingen leje at betale.
Jeg må ta bort uten at få sige Dem dette. Ænnu en gang min
beste takk. Magnhild.“
Han læste det vel fem ganger. Så studerte han hvært ord,
hvært bokstav. Det brev hadde hat ti utkast og kasserte av-
skrifter, det følte han. „Magnhild“ var færdigere skrevet æn det
øvrige; det måtte være oftere øvet fra før.
Men med slike mindre opfinnelser dulmet han ikke den store
anklage som så på ham av dette brev! Han lå længe stille efter
at ha latt brevet falle. —
Han begynte om en stund at tromme på lakenet med højre
hånd, det var diskanten i en melodi; hadde den nådd pianoet, og
Magnhild hadde hørt den, hadde hun også kjænt den igjæn.
Pludselig sprang han ut av sengen og in i næste rum. Stående
bak gardinet så han forsigtig over. Ganske rigtig: der var alle
vinduer åpne, to kvinner vasket; huset var tomt. Han gik op og
ned og blistret.
Han gik, til han frøs. Da begynte han at klæ sig på. Det tok
vanligvis en times tid, under hvilken han nu og da var ved
pianoet. Idag tok det to, og han var dog ikke ved pianoet.
Han gik en meget lang tur den formiddag, dog ikke til de
steder de sammen hadde gåt. Allerede på den tur begynte det
oplevede at ordne sig således at han selv fik mindre skyll.
Dagen efter hadde han så godt som ingen. Den tredje slog det
op igjæn mot kvællen. Men næste morgen stod han med smil
over den hele historie.
Den første dag hadde han to ganger begynt på et brev til
Magnhild, men begge ganger revet det itu. På den fjærde dagen
fant han istedenfor et musikmotiv. Det kunde bli et rikt, broget
instrumenteret stykke, fullt av pragtfull uro. Nogen takter av den
enkle, fine melodi, som hadde git Magnhild billeder fra hennes
barndom, kunde dynke det. De kunde jo brytes?
Men da det aldrig vilde ordne sig, fattet han, at ikke her og
ikke nu kunde det la sig gjøre. Han gik der ænnu en ukes tid;
så pakket han in. Pianoet lot han stå og nøkkelen i. Han strøk
til Tyskland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
