Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bake. Dette sat jeg og regnet ut, mens jeg spiste videre, og fant
da også ut at jeg altså var kommet ubelejlig. Efter kaffen vilde
derfor også jeg ta avsted.
Vi var begge færdige, og rejste os. Hun unskyllte sig, idet hun
gik ut i kjøkkenet, og jeg, som altså var alene, vilde se mig om
på gården.
Da jeg var kommet ut på trappen foran bislaget, møttes jeg av
gutternes stærkeste latter, umiddelbart fulgt av et ord som jeg
ikke hadde tænkt de kunde ta i sin munn, æn sige rope ut med
al sin ævne, og det på åpne gården. Den ældste ropte det først,
og så den andre efter.
De stod oppe på låvebroen, og en jænte som i vedskjulet like
mot dem lå bøjd over en kjælke, var den som ordet gallt. Gut-
terne ropte nok et ord, om muligt værre æn det første, og nok
et og nok et, ganske uten ophør. Mellem hvært ord jublende
latter. Det var klart at de sufflertes av en innenfor låvedøren.
Jænten svarte ikke; hun så en gang imellem tilbake fra sit ar-
bejde — ikke på gutterne, men på nogen bakom låven, hvor
vognskjulet var.
Da hørte jeg bjællelyd derifra. Atlung kom frem rejseklædd og
leiende sin hæst. Gutternes forfærdelse, da de så faren! Ti med
én gang gik det op for dem hvad de hadde ropt, om ikke helt
ut, så i alt fall at de hadde utrettet ond tjeneste for en annen.
Faren skrek op: „Vænt nu, gutter, til jeg kommer hjæm, så
skal I sandelig ha ris begge to.“ Han satte sig i slæden og slog
på hæsten. Mig så han i forbifarten, og rystet på hodet mot mig.
Gutterne stod en stund forstenet. Så tok den ældste til bens,
alt hvad han orket. -Den yngste efter: „Vænt, og tag mig med!
— Hører du, løp ikke fra mig, Anton!“ Han begynte at gråte.
De kom bort bak vedskjulet; men jeg hørte længe efter den
minstes gråt.
V
Jeg blev forstemt, og vilde ta bort med det samme. Men da
jeg kom in i stuen, sat fruen i den store gotiske bænk eller sofa
henne ved døren til spisestuen, og jeg viste mig ikke, før hun
lænet sig frem over bordet foran sig og spurte: „Hvad mener
De om Spencers opdragelse? Mener De vi kan følge den i prak-
sis?“— Jeg vilde ikke inlate mig på det, og svarte derfor alene:
„ Deres manns praksis er i alle fall ikke stemmende med Spencer.“
— „Min manns praksis? Han har slet ingen.“ Hun — sa det
som en annen vilde sige: det er et pent tøj De har i Deres frakke.
— „De mener han tar sig ikke av barnene?“ — „Å, han ligner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
