Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
støv 291
vel deri de fleste mænn,“ svarte hun; „de morer sig med barnene
en gang imellem, og slår dem også en gang imellem, når der
hænder noget som ulejliger dem.“
„De tror begge ægtefæller skulde ha like ansvar her?“ — „Ja,
det tror jeg rigtignok. Mænnene har også her delt som de har
hat lyst til.“
Jeg ønsket at ta farvel. Men det kom øjeblikkelig uvæntet på
henne; hun spurte om jeg ikke i det minste vilde drikke kaffe
først; „men det er jo sant,“ la hun til, „De har jo ingen at tale
med.“
Hun er ikke den første gifte kvinne som gjør skjulte anfall på
sin mann, tænkte jeg. „Fru Atlung, De har ingen grunn til at
sige sådant til mig.“ — „Det har jeg heller ikke. De får unskylle
mig.“ — Det var litt skymt; men tok jeg ikke ganske fejl, så var
hun ved at gråte.
Jeg satte mig altså ved den annen side av bordet. ,Jeg har en
følelse, kjære fru Atlung, av at De har trang til at tale med en;
men jeg er visst ikke den rette.“ — „Hvorfor ikke det?“ spurte
hun. Hun sat med begge albuer på bordet og så over til mig.
— „Nu, om av ingen annen grunn, så av den at en slik samtale
må tages op igjæn fordi den gir adskilligt at tænke på; og jeg
skal rejse igjæn idag.“ — „Men kan De ikke komme igjæn?“
— „Ønsker De det?“ — Hun sat litt, så sa hun langsomt: Jeg
har i regelen bare ett stort ønske ad gangen. Og i det jeg nu
har, faller det in at De kom hit.“ — „Hvad er det, frue?“ —
„Ja, det kan jeg ikke sige Dem, hvis De ikke vil love mig at
komme igjæn.“ — „Nu, så skal jeg love Dem det.“ — Hun gav
sin hånd over bordet: „Takk!“ Jeg vændte mig på stolen imot
henne, og tok hennes hånd. „Hvad er det, frue?“ — ,,Nej, ikke
nu,“ svarte hun; „men når De kommer igjæn. De må hjælpe mig,
hvis De tror det er rigtigt at gjøre det.“ — „Naturligvis.“ — „For De
tænker jo i mange stykker som Atlung. Han vil høre på Dem.“
— „Tror De?“ — „På mig hører han i alle fall ikke.“ — „An-
strænger De Dem for at bli hørt?“ — „Nej, det vilde være det
værste jeg kunde gjøre. Med Atlung må alt komme lejlighedsvis.“
— „Men, kjære, jeg så da at I har et velsignet forhold til hvær-
andre i grunnen?“ — „Gud ja; vi morer os ofte så godt sammen.“
Jeg hadde en følelse av at hun ikke ønsket jeg skulde se på
henne, og jeg hadde vændt mig igjæn, så jeg sat langs ved bordet
som før; skumringen blev tættere. „De husker os vel fra Dres-
den?“ — ,Ja.“ — „Vi var to unge mennesker som lekte os;
det var så morsomt at være forlovet; men at gifte sig måtte være
ænda morsommere, og at komme hjæm og føre hus, å, så uhyre
morsomt; men dog ikke som at få barn. — Ja, så sitter jeg her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
