Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORS HÆNDER 319
I en fortrolig ring taltes en kvæll om en ung enke. „Hun for-
nyer sig i en ny kjærlighed,“ sa én. „Nej, heller i en gjærning,
en opoffrende gjærning,“ sa en annen, som påstod han kjænte
henne bedre. ,Jeg er like glad hvad det blir, bare hun hengir
sig til noget,“ sa den første. „Det er i hengivelsen at frælsen
finnes, — kall den fornyelse, eller hvad I vil.“ —
Dette hadde hun hørt på. Hun var først likegyldig, men blev
årvåken og til sist spænt. Så brøt hun ut: „Nej, det gjæller
nætop ikke at hengi sig!“ Ingen svarte; det føltes så besynderligt.
Var der noget hændt, eller var det en forutanelse?
Eller tænkte hun på noget særskilt som ingen her var med-
vider i? Eller på noget stort for hvis skyll det var værdt at
vænte.....?
Det man ikke forklarer sig, optar sinnene. De bedre sæder, de
finere naturer blant ridderne følte respekt. Fra dem forplantet
den sig videre. Blant opdisciplinerte viljer forplanter intet sig
hurtigere æn respekt — ofte den mest vetløse.
Der var sikkert nok dem som i henne fan rive så det fineste
fullblodsdyr i Norge. Der var også dem som Herren forsørge
skulde ha git sin sjæls salighed for — jeg tør ikke sige for hvad.
Men der var også dem som tænkte på riddertidens dame, og så i
ånden den sløjfe hun fæstet på sin ridders bryst til invielse. Et
øjekast, et ord av henne, en dans med henne var sløjfen. De
kjænte sig overstrålet, der var noget højere og skjønnere i dem da.
Hvor mange prøvde ikke på at tegne henne efter hukommelsen;
hun vilde nemlig ikke la sig fotografere. Det blev en almen sport
at dra hennes profil; somme nådde den største færdighed i det.
Med svepeskaftet i sneen, med en fyrstikke i cigaraske, med
skøjter i isen.
I det hele tat var det til kavaleriets ære at hun blev så alment
og enestående fejret. Hennes onkel trodde naturligvis han var
skyll i det, men sanheden var den at hans reklame vilde ha for-
dærvet det for enhvær annen. Hun holdt reklamen ut. Nu var
han kommet utenfor, han forstod selv ikke hvorledes. Han, som
idag hadde ordnet det hele fremmøte, han stod her og dillet av
lyst efter at være i højde med situationen, men kunde ikke. Det
foregik som ovenpå i annen etage.
Hans hustru gottet sig! Fra først av var hun jo blet forfærdet, da
dette vidunder av en niece blev inført i huset. Hans pralende,
forælskede utstillingsparade med henne tok imidlertid straks former
som overgik hans anelse. Toget blev stadig tættere og større;
efter kongens nærvær hadde deltagelsen en stund karakter av
besættelse. Farten vokste med tallet, obersten travet med som en
sprængt hæst. Han kitlet sig selv op med overdreven munterhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
