Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II
Elven skar sig frem i lange sving. Fra hotellets søndre bue-
vindu fulgte mor og datter den dernede i orekrattet og bjørke-
skogen; somme steder blev den borte, men blinket frem igjæn og
blev tilsist hel. Rejsen var skarp; duren av den stod op til dem.
Henne på stationen drog man på lastevognene. Bak hotellet
var møllen, fabrikken, sagbrukene; dæmpede støt og slag hørtes,
og svakt selve fossen; over alt annet den rivende lyd av bor-
dene, hvær gang de gik gjænnem sagen. Dette var en av de store
skogbygder; granen mørknet åsene, så langt de kunde se, og det
var langt; ti dalen var bred og retlinjet.
„Kjære, klokken er alt 7. Hvor blir dog hæstene av?“
Jeg har tænkt vi skulde sove her inat og først rejse imorgen
tidlig.“
„Sove her, mor — ?“ hun vændte sig forundret mot moren. „I
kvæll vilde jeg så gjærne tale med dig.“ Datteren kjænte igjæn
uttrykket i morens øjne fra avskeden i Kristiania; hun blev rød.
Så vændte hun sig in mot stuen.
,Ja, lad os heller gå“ — moren kom, og la armen over hennes
skulder.
Litt efter var de nede ved elven. Luften stod mellem to mulig-
heder, og derved dæmpedes farverne i mark og åser, og gjorde
følelsen usikker. Av træ og eng duftet det, og elvesusen truet
sig in på dem.
„Det jeg vilde tale med dig om, var din far.“ — „Om far —?“
Datteren vilde stanse; men moren gik videre. — „Det var her jeg
først så ham. ... Du hørte ingen nævne hans navn i Kristiania?“
— „Nej.“ — Der fulgte en nokså lang stillhed på det nej.
„Når jeg aldrig har talt helt ut om ham, har det sine grunner,
Magne. Du vil få dem at høre nu. For nu kan jeg sige dig alt;
jeg har ikke kunnet det før.“
Hun væntet at datteren skulde lægge in noget; men det gjorde
hun ikke.
Moren vændte sig halvt og pekte op mot stationen, nemlig på
de hus som lå ved siden av. „Kan du se det brede tak der til
højre fra hotellet? Det er forsamlingshuset, biblioteket og meget
mere. Din far har æren av det. Han gav alt tømmeret. Nuvel,
der så jeg ham først, eller rettere derfra så jeg ham først; for
jeg sat blant folket som skulde høre ham; hele underste stok-
værk er ett eneste rum med bredt skrånende galleri over; det
er bygd på sin amerikansk; du vet din far rejste ditover, straks
han var færdig med sin eksamen. — Kom nu, lad os gå videre!
Denne sti langs elven ælsker jeg. Jeg gik den med din far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
