Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÉN DAG 345
ledig, og den fik han. I det samme dette var avgjort, stimet alle
frem mot tribunen; sangforeningen viste sig deroppe. Hun var
hjælpeløs liten, Ella, når alle stormet på og pakket sig sammen;
Hjalmar Olsen, som så hennes ulykkelige forsøk på at få et gløtt,
tilbød sig at løfte henne op på bænken som løp langs væggen de
stod ved. Hun turde ikke; men han så i det samme andre klyve
op, og før hun kunde hindre det, var hun selv deroppe. Nætop
i det samme kom Aksel Årø in blant sine kammerater, og blev
hilst med de aller livligste håndklap av alle sine venner i salen,
mænn som kvinner. Han bukket ærbødig og tilbakeholdent; men
velkomsthilsenen vilde ikke slutte, før kammeraterne drog sig litt
tilbake, og han kom helt frem. Først istemte foreningen en av
sine ældre sanger; Årø tok op sin stemme jævnbred alle de andre,
hvad man syntes godt om. Dernæst kom anføreren frem til
pianoet for at ledsage en sang Årø vilde foredrage alene. Sangen
var komponeret av Selmer og alt på mode inne i hovedstaden;
den blev sunget av mænn som kvinner; siste strofes „hun“ gjor-
des bare om til „han“. Her var den aldrig hørt.
Allerede mens foreningen sang, hadde Årø spejdet rundt i salen,
og fra han så dithen som Ella stod, hadde han holdt øjnene der.
Nu stilte han sig på den side ved pianoet, og under sangen så
han uavbrutt derhen. Efter som den skred frem, gjænnemlystes
hans tunge øjne, hans skikkelse blev plastisk.
Jeg synger for én eneste,
om også alle hører på,
og bare denne eneste
kan sangen helt forstå.
Men I som hører, styrk dens klang;
for var ej denne eneste,
som vakte nu min tonetrang,
da fik I ingen sang.
Er vejen ej den beneste,
forgrenet gjænnem alle her,
så er den dog den eneste
som kommer ganske nær.
Å, gode hjærter, styrk hvært ord,
så de må bli de eneste
i hele kjærlighedens kor,
som hun av hjærtet tror.
Hans røst var bedårende; et slikt ælskovsbud hadde aldrig
nogen hørt. Nu var der flere æn Ella som hadde tårer i øjnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
