Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tok hun fejl? Ella var beskeden; dette overfor henne kunde dog
vel ikke mistydes? Julekortet ... var det ikke et forbud? De
to unge par på det, og ordene ... han mente dog vel noget
med det?
Hans henrykte øjne kom igjæn, de ikke alene insvøpte, de
kjærtegnet henne. Hun husket ikke bakover, hun tænkte ikke
fremover, bare åndet langt ut, levde. Ænnu i den måneklare nat
lå hun på sin seng — ikke bare lysvåken, men en gjænnemskinnet.
Nu, nu, nu, hvisket det. Hadde hun holdt fast ved sit livs drøm,
også da virkeligheden syntes så grusom, så hadde hun ståt sig;
fordi hun var blet usikker på den, blev alt usikkert. Men jo større
lidelsen hadde været, jo større skulde kanske saligheden bli! Hun
sovnet in i noget kridhvitt som hun tok over med i sine drømme;
hun vågnet mot lette, lyse skyer, som spredtes for de sammen-
stimende tanker om hvad som væntet idag. I natten var det blet
færdigt altsammen; hun vågnet med den fulleste sikkerhed. Idag
skulde det ske. Han hadde ikke sagt ett ord; denne hans unseelse
ælsket hun højest av alt hos ham. Nætop den var det sikkre
pant. Idag skedde det.
V
Hennes badning tok lang tid, hennes pleje av håret næsten
længer ænda. Op av sin kommode, som var den samme på
samme plass som hun hadde brukt fra barn av, — op av dens
nederste skuffe tok hun frem det aller fineste undertøj hun hadde
båret. Båret bare én gang, nemlig på sin bryllupsdag — før van-
helligelsen. Aldrig siden. Men idag—nu, nu, nu! Hvært stykke
hun tok på for resten også, det var hvad ingen annen hadde rørt.
Hun vilde være som den hun hadde været i sine drømme.
Hun gik in til gutterne, som var våkne, men ikke klædd: „Hør,
gutter, idag skal Tea følge dere til bestemor!“ Stor tilslutning
— også av Tea, for det betydde en fridag. „Mama, mama!“ hørte
hun efter sig, da hun løp ned i kjøkkenet for at ta sig en kop
kaffe, og så avsted. Først vilde hun ha blomster, så vilde hun
avsige sine informationer. For nu, nu, nu —!
Ute på gaten husket hun det var for tidligt at søke nogen. Så
gik hun en tur utenfor byen, den friskeste, lyseste hun hadde gåt.
Hun kom tilbake, akkurat som fru Holme åpnet. Da Ella trådte
in, holdt „Blomsterfruen“ en kostelig buket i hånden, færdig til
at sendes bort. „Den vil jeg ha!“ ropte Ella, hun lukket døren
bak sig. „De?“ svarte fru Holme litt mistroisk; buketten var
meget dyr. „Ja, jeg! Jeg må ændelig få den!“ Elias lille grønne
pung var alt oppe. Buketten var bestilt fra byens rikeste hus, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
