Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Absalons hår
- I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ABSALONS HÅR
(1894)
I
Harald Kås var blet seksti ar. Han levde ikke længer sit flotte
ungkarsliv, uforstyrret av al kritik. Hans lystkutter fantes
ikke på kysten om sommeren; hans vinterrejser til England og
Syden hadde stoppet op; ja, han såes Sjælden i sin klub i Kristiania.
Ej heller ruvet hans kjæmpeskikkelse i døråpningerne som i
gamle dage; han hadde tat av. Hjulbent var han altid, men
vinkelen var blet større. Ryggens Herkules-kuving var også run-
dere nu, og han lutet. Hans panne hadde været en av de bre-
deste; ingen annens hat passet hans hode. Nu var den tillike en
av de højeste. Han hadde nemlig ikke mere hår igjæn æn en
tafs ved ørene og en let krans i nakken. Nu tok han helst en
dram med begge hænder; han skalv på dem. Selv tænnerne, som
var små, men stærke, og sorte av tobak, tok på at falle. Når han
nu skulde sige: „Faen slite“, sa han: ,,Faen shlite“. Han hadde
altid gåt med hænderne halvt lukket, som holdt de på noget; nu
kroket de sig, de kunde ikke længer strækkes helt ut. Den ven-
stre lillefinger hadde en kjæmpe som Harald Kås la i gulvet, i
sin taknemlighed bitt av. Kås fortalte begivenheden således at han
hadde tvunget fyren til at svælge den med det samme. Nu sat
Kås gjærne og kjælte for stubben. Ofte blev dette inledningen til
fortællinger av hans bedrifters saga, som blev større og større,
efter som han ældedes, og sat stille.
Hans små lure øjne lå dypt i hodet og så svært fast på en.
Der var magt i hans personlighed og gløgg forstand i hans skalle;
således ejde han et fremtrædende mekanisk talent. Hans urokke-
lige selvbeundring var ikke uten storhed, og den fynd som både
legeme og ånd forkynte sig med, gjorde ham til en av landets ori-
ginaler. Hvorfor blev han ikke mere?
Han bodde på sin gård i Hellebærgene; den hadde store skoger
langs kysten og fæstegårder op efter elvedraget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:59 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0367.html
