Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad bestilte hun så? Hun læste. Litteraturen opgav hun; av
en eller annen grunn var den blet henne motbydelig. Hun skiftet
åndelig ham, idet hun helt gav sig hen til matematik, mekanik,
kemi, fysik, gjorde beregninger, analyser, og hæntet hjæm bøker
for sine formål.
Folkene på gården så næsten noget overnaturligt i henne; fra
første stund hadde de beundret hennes Skjønhed og finhed; så-
dant beundrer alle, bare graden og måten er forskjellig. Litt efter
var hun gåt over til at bli det som levde og tænkte over deres
begrep. Hun søkte ingen av dem; men de som kom til henne,
fik hjælp uten untagelse — mere eller mindre. Hun skaffet sig
god besked; de lurte henne ikke. Enten hun gav meget eller lite
— det skedde aldrig på vilkår, aldrig med en tale. Hennes mening
lå i summen.
Mannens forhold til henne var av den art, at hadde hun ikke
været avholdt, så hadde hun ikke kunnet være der. Han gjorde
henne nemlig al den fortræd og motstand han formådde; men
folkene bøjde den av.
Gutten — skulde ikke han kunne bli et mellemled? Der var
ellers dem som påstod, at det var fra denne guts fødsel det blev
galt mellem forældrene. Første gang faren så ham, bemærket
jordmoren at han kom som en storkar, og gik bort som en stod-
der; — barselkonen lå igjæn og lo, og det hadde jordmoren ænnu
aldrig set nogen barselkone gjøre.
Hadde han væntet at intet av ham kunde ligne andre æn ham
— og så møtte han morens billede?
Så snart gutten kunde stelle sig selv, gik han gjærne over til
faren; ti borte hos ham var meget rart at se, og faren mottok
ham vel. Han pratet med ham, og syntes om hans forstand. Kun
passet han at gjøre store klipp i hans hår; moren lot det vokse
frit og langt som hennes eget, og faren klippet i det. Gutten selv
syntes om at bli det kvit; men litt ældre forstod han hvad det
var faren mente, og da vogtet han sig. Eftersom folkene på
gården fortalte ham drag av farens sagnrikt utsmykte historier
om hans kjæmpekraft, hans bedrifter tillands og tilvands, fallt
sønnen i sky beundring for ham. Men han følte også altid stær-
kere det ulidelige åg som faren la over deres liv, ja over alt
levende på gården. Det blev guttens hemmelige religion at stå
ham imot og hjælpe moren, for hun var den som led. Han
vilde ligne henne intil håret, han vilde dække henne, lønne
henne; det var ham bare uændelig kjært, når hans far også lot
ham lide ondt.
Ja, det var hans stolthed, når faren kallte ham „Rafaella“
istedenfor Rafael, hans navn; moren hadde git ham det kjæreste
hun visste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
