Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ABSALONS HÅR 383
gav Rafael mekanisk insigt, kom hun ut igjæn både sotet og til-
smurt. Hun veg tilbake for slet luft som for kolera — men gik
i stank av svovlsyre som i ozon for Rafaels skyll. „Selvsyn,
Rafael, er livet; det annet er skyggen av det.“ Eller: „Selvsyn,
Rafael, er mat og drikke; det annet er litteratur.“
Han var ikke ganske av den mening. Han fant at Notre-Dame
de Paris, som han daglig blev revet bort fra, var det kosteligste
måltid han ænnu hadde nytt; men Mazel & fils’ fabrik stinket der
dødslugt utav. Hans læsning ... hun hadde selv ført ham in i
den for sprogets skyll, og selv hjulpet ham ... nu blev hun skinsyk
på den. Hun var ikke at formå til at skaffe ham en ny bok.
Men han fik den likevel.
De hadde været der i flere måneder, han hadde lærere, og han
begynte at finne sig til rette, da der kom en enke til pensionen
fra en av kolonierne, hun hadde med en datter på tretten år.
Disse nykomne hadde ikke møtt frem til måltiderne i to dager,
før den unge herre forsøkte at gjøre kur til den unge dame. Det
blev fra aller første stund udmærket optat. Snart moret alle i
pensionen sig kostelig over som han lærte at tale sproget flydende,
ja somme tider med elegant ordvalg.
Hun lærte ham det uten spor av grammatik, i ynde, i munter-
hed, i småvrøvl. Et par troskyldige øjne og en ung røst var nok.
Og av henne fik han i hemmelighed den ene roman efter den
andre. For hemmeligt måtte det være. Hemmelig hadde Lucie
fåt tak i dem, hemmelig stak hun dem til ham, hemmelig læstes
de, hemmelig kom de bort igjæn. Han syntes en del adspredt
ved sine lekser; men ellers forrådte intet hans litteraturutflugter;
sa overordentlige var de jo heller ikke. Fru Kås så sin søns kur-
makeri, og smilte med de andre over hans fremgang i Fransk;
hun hadde mindre mot denne omgang, deri hun selv til en viss
grad var med, æn mot den i England, som helt stængte henne
ute. Hun tok oftere mor og datter med på små utflugter, og hadde
glæde av det.
Men den romanlæsning som de to drev i smug, avlet efterhån-
den samtaler av voksen art; de talte om kjærlighed med den dype
erfaring som er egen for deres alder; de talte med ænnu sikkrere
skjøn på hvordan et ægteskap skulde være. Herunder fik de
indirekte sagt hværandre mange ting som de frydet sig ved, ja
skalv ved. Da de hadde vænnet sig til at tale om sig selv gjæn-
nem andre, til at karakterisere sine egne følelser i fremmedes,
fallt det let for dem, når flere kom tilstede, at la spillet gå
videre. Før de selv tænkte det, var de derved inne i et symbolsk
sprog. Fru Kås blev en kvæll opmærksom ved at ordet „rose“
tøjdes længer æn det var muligt for en rose at være med. Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
