Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ABSALONS HÅR 389
Til Hans Ravn sa fru Kås like ut at nu måtte de rejse!
Dagen var fastsat til den siste Maj, og det burde han fortælle; ti
det vilde skyve på, mente fru Kås, at det blev alment kjænt.
Hans Ravn fortalte nyheden til alle, dels fordi det var hans
fag, dels fordi han vilde der skulde ske noget, f. e. holdes et av-
skedslag som der aldrig hadde været maken til.
Et avskedslag kom virkelig også i stand under almen tilslutning,
og ændte med at hele selskapet i ordnet tog ledsaget æresgjæsten
til hans logis. Herunder raget de op i en flokk officerer der toget
hjæm på samme måte; nær hadde der blet strid av; men de for-
sonedes, og ingeniørerne ropte hurra for officererne og officererne
for ingeniørerne. Dagen efter stod hele historien om de to lag
og deres sammenstøt at læse i aviserne.
Dette fik følger som fru Kirsten Kås ikke hadde tænkt sig.
Først en meget behagelig. Den professor som hadde fåt Rafaels
første forsøk trykt, holdt med sin familie i en vogn utenfor fru
Kås’s bolig; han steg trapperne op og spurte om hun ikke i deres
selskap ænnu engang vilde se det smukkeste av München og om-
egn. Hun kjænte sig smigret, og rejste ut med dem. Undervejs
talte de jo bare om Rafael. Dels om hans person, han var jo
alle damers yndling; dels om den fremtid han gik i møte; pro-
fessoren mente han ikke hadde hat en mere begavet elev. Fru
Kås sat med en udmærket dobbeltkikkert; hvær gang hun blev
bevæget, satte hun den for øjnene, og deres lovord fløt utover
arkitekturen og landskapet som solglim. Det lille selskap spiste
sammen, og kjørte hjæm ut på eftermiddagen.
Ved at komme in i sine rum mottoges hun av stærk blomster-
duft. Nogen i deres omgang som ikke før hadde visst hvad tid
de skulde rejse, vilde være med på at fejre dem begge. For resten
hadde det ringt den hele formiddag, fortalte piken.
Noget efter kom Rafael og Hans Ravn og et par familier; de
vilde ændelig spise til aften sammen; salget av det siste patent
syntes at lykkes; man måtte fejre begivenheden på forhånd! Fru
Kås var i ypperligt humør, de drog avsted. Utenfor var forårs-
kvællen så dejlig at den måtte nydes i landlig luft — derfor langt
bort fra byen!
De spiste i det fri, og en hel del mennesker rundt om dem.
Der var musik og munterhed og længer utover i dæmringen en
bløt, bølgende stemning. Da lamperne tændtes, hadde de til den
ene side lysglansen over en stor by; til den andre halvmørke
med tindrende punkter i — og dette blev billedlig utlagt i taler
til de bortdragende.
Da strøk et par damer forbi Rafaels stol, langsomt. Fru Kås
sat like overfor ham og så det; han ikke. Et stykke bortefra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
