Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 ABSALONS HÅR
stod de stille og væntet, men uten at bli lagt mærke til. Så atter
tilbake, tæt forbi hans stol, langsomt. Fremdeles forgjæves!
Dette forstemte fru Kås. Så stærk var hun at hennes taushed
la let slør over hele samværet; de brøt op.
Næste formiddag — Rafael var atter ute på patentets vegne —
ringte det; piken kom med en regning, den hadde også været der
igår. Regningen var fra en av de større restauratører, og slet ikke
liten. Fru Kås hadde intet begreb om at Rafael skyllte noget —
og ovenikjøpet til en restauratør! Hun lot svare at hennes søn
var myndig, og hun var ikke hans kasserer. Det ringte igjæn, og
piken kom in med en ny regning, som også hadde været der
igår; det var fra en kjænt vinhandler; heller ikke den var liten.
Det ringte, og det var en blomsterregning, en hel sum. Også den
hadde ringt på igår. Fru Kås læste den to ganger, tre ganger,
fire ganger; det vilde ikke gå in i hennes hjærne at Rafael skyllte
for blomster; — hvad brukte han dem til? Det ringte, der kom
en regning fra en gullsmed. Nu blev fru Kås så nervøs ved ring-
ingen og regningerne, at hun tok flugten. Her var altså grunnen
til at Rafael ikke vilde rejse; han hang fast! Derfor denne travl-
hed med salget av et patent; han skulde løskjøpes.
Næppe var hun kommet utenfor porten, så steg en liten be-
skeden gammel dame frem og spurte bange om det måske var
Frau von Kaes? Også en regning, tænkte fru Kås, og tok
damen i øjesyn. Det var en tynn, plyndret rosenhæk med et par
siste, falmede blomster; hun syntes fattig og uerfaren på alt uten
på ydmyghed.
„Hvad vil De mig?“ spurte fru Kås deltagende, bestemt på at
betale denne stakkar straks, hvad det så måtte være. Den lille
bad tausend Mal um Verzeihung; men hun var eine Beam-
tenwitwe, og hadde læst i avisen at den unge von Kaes skulde
rejse, og derover blev både hun og hennes datter så fortvilet at
hun besluttet at gå til Frau von Kaes, som var den eneste —
her begynte hun at gråte.
„Hvad vil Deres datter mig?“ spurte fru Kås litt mindre mildt.
„Ach, tausend Mal um Verzeihung, gnädige Frau!“ — hennes
datter var gift med Hofrath von Rathen — „seiner grossen
Schönheit wegen;“ ak, hun var så ulykkelig, for Hofrath von
Rathen drak og var brutal. På en kunstnerfæst hadde Herr
von Kaes truffet henne — „und so wissen Sie, zwei so
junge, reizende Leute —.“ Hun så op på fru Kås som fra et
kjældervindu i regnvejr.
Men fru Kås hadde fåt hele sin bratte holdning igjæn; højt
oppe fra annen etage hørte den lille plyndrede: „Hvad vil Deres
datter min søn?“ — „Tausend Mal um Verzeihung!“ men de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
