Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ABSALONS HÅR 405
traf, uten at tale, rent i yre. „Gale gut!“ stønnet hun, „des
égards —! Mais, Rafael, donc! — Que.....! Og så ændte det
inne ved hans bryst med begge armene om hans hals. „Nu vil
du forlate mig, Rafael?“ gråt hun.
„Forlate dig, mor! Ingen kan få de to fløjer sammen til én
som Helene!“ Og nu holdt han lovtaler over henne uten mål og
uten at høre at han sa det samme op igjæn og op igjæn.
Da han blev roligere, og han fik lov at puste — bad hun om
at få være ene. Det var han vant til.
Om kvællen kom hun så ned til ham og sa, at først burde de
rejse in til Kristiania og få cementlejerne undersøkt av kyndige
folk, og høre hvad så videre skulde gjøres. Hennes fætter, eks-
peditionschefen, vilde nok gi råd. Andre av hennes slægtninger
med; de var jo ingeniører og forretningsfolk, de fleste av dem.
Han vilde nødig forlate Hellebærgene nætop nu, det måtte hun
da forstå! Desuten hadde de jo avtalt først at rejse dit in til
høsten! Men hun fik ham med på at nætop dette var den beneste
vej til Helene. Kun bad hun om, at det hele forhold til henne
skulde stå hvor det nu stod — til de hadde været i Kristiania.
Herfra lot hun sig ikke rokke.
Det fik så være, da!
Som deres vis var, pakket de straks sit tøj. De kjørte ænnu
samme kvæll bort til provstens for at sige farvel.
Der borte blev stemningen meget munter; — fra fru Kås’s side,
fordi hun var urolig og vilde dække det med livlighed; fra prov-
stens side, fordi han virkelig var oprømt over det store fund som
spådde velstand for både Hellebærgene og bygden; — fra fruens
side, fordi hun ante noget. De ønsket dem hjærtelig til lykke
på rejsen.
Rafael hadde nyttet den almindelige optathed til at få tale nogen
ganske få ord alene med Helene borte i en krok. Her truet han
av henne et halvt løfte om, at når han skrev, så svarte hun. Men
han vogtet sig vel for at sige henne at han alt på forhånd hadde
talt med sin mor! Han følte at Helene vilde forskrækkes over
en sådan adfærd, der fallt ham så naturlig.
Da de kjørte bort, sat han og viftet med sin hat, så længe de
bare kunde sees. Der blev viftet igjæn — først av alle, tilsist
bare av én.
Sommerkvællen var lys og varm; men ikke lys nok, ikke varm
nok — ikke stor nok, heller; han hadde ikke rum i den, ikke
farver av høj nok fryd. Han kunde ikke sove, ikke tale med
nogen. Han kunde ikke være alene, men heller ikke sammen
med andre. Han tænkte for ramme alvor at gå eller ro bort til
præstegården igjæn og banke på ruten til Helenes kammers; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
