Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagen efter, ænnu før han var rigtig våken, bragte postbudet
ham en anvisning på et pengebrev med 15,000 frcs. i. Han trodde
her måtte være en navneforvæksling — eller en kommissjon der
blev ham overdradd. Nej, det var fra den franske fabrikejer,
hvis driftsomkostninger han hadde bragt ned til under det halve;
han tillot sig at sende ham dette som et beskedent honorar; før
hadde han ikke kunnet, men nu skulde det ikke bli med dette.
Han imøteså Rafaels kvittering med en viss spænning; ti han var
ikke sikker på mottagerens adresse.
Rafael kom op av sengen i en lynende fart, alle fortalte han
det til; — løp ned til sin mor og, op igjæn. Men ikke før var
han et øjeblik alene —, og dette overmål av sejr og lykke gjorde
ham rædd. Nu måtte det slutte! Nu vilde han hjæm! Samvit-
tighedsnag hadde han ikke kjænt spor av, ikke længsel heller —
før nu. Med én gang så usigelig! Hun stod ren og høj der oppe
på åsen! Det blev til angst; han måtte rejse straks, eller det gik
ham galt.
Angsten døvedes ved at se morens oprigtige glæde. Hun kom
op til ham, da hun hørte han hadde stængt sig inne, og de talte
rigtig hyggelig sammen. Tilsist også om deres økonomi. De bodde
i „pensionen“, fordi de ikke længer hadde råd til at bo i hotel;
gården inbragte intet, før skogen atter kunde tale med, og hennes
kapital var ikke længer urørt — tross forbudet. Nu var hun villig
til at la ham ordne cementkompaniet. Herom for han så ut i
byen, der hans hof snart samlet sig om ham.
Men de mange penger som her skulde til, fantes ikke på én
dag, så det drog ut. Han blev utålmodig, han vilde og måtte rejse,
så ænden på det blev at hans mor fik sin fætter ekspeditions-
chefen til at danne kompaniet — og de beredte avrejsen.
Dels avla de avskedsvisitter, dels sendte de kort rundt med tak
og hilsen. Alt var færdigt, selve dagen kom, da Rafael fik et brev
på sengen fra provsten. Et anonymt brev fra Kristiania, skrev
provsten, hadde gjort ham opmærksom på hvordan Rafael levde
derinne; derpå hadde han selv skaffet sig underretning, og følgen
var at idag lot han sin datter rejse til utlandet. Der stod ikke
mere i brevet.
Men Rafael sluttet sig til hvad der så var foregåt mellem far
og datter! Han stormet i klærne og ned til sin mor. Hans harm
over de lumpne mennesker, som hadde ødelagt hans og Helenes
fremtid — hvem kunde det også være? — gik i ett med hans for-
tvilelse; det var jo bare henne han holdt av, alle de andre brydde
han sig fanden om! Han følte sig også krænket over at provsten
eller nogensomhelst våget at behandle ham således — avskedige
ham som en tjener, uten at tale med ham, uten at tilstede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
