Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ABSALONS HÅR 409
Et besynderligt menneske som styrte pensionen, lejeboernes for-
retninger og en mængde barn uten spor av anstrængelse. Hun
var enke, et par av barnene var nær ved tyve år, men selv syntes
hun bare tredive. Høj, ferm, mørk med store øjne som glødende
kul, sikker, rask i alle spørsmål, svar, rørelser. Som en officer
med lang kommandoøvelse, altid trodd, altid adlydt. Man overgav
sig uvilkårlig til hennes korte, naturlige lag at ordne alt med. Og
tjenstvillig, ja opoffrende var hun mot dem hun likte;— men det
var rigtignok langtfra alle. Denne uforbeholdenhed var et grunnlag
som gjorde henne én gang til så pålidelig.
Hun hadde længst tat sig av fru Kås — først og fremst moret
henne. Angelika Nagel brukte i sin tale den moderne Kristiania-
jargon, slængen, sprogets ytterste piskesnært. I selve ordvalget
betegnelser som „fælt“ fæstet til det som var det motsatte av fælt
(„fælt fornøjelig“, „fælt vakker“); „knakende“ fæstet til det som
var vått (knakende god punsch“). Man sa ikke skjøn, man sa
„altfor skjøn“ eller „storskjøn“; og omvændt sa man ikke „slet“
om det aller værste, men med komisk moderation „nokså slet“.
Det som der var meget av, gik „i lange baner“, f. e. „dyd i lange
baner“. Sprogets nedtrådte sko, som storbyernes lediggjængere
sjasker i vej i, blev først nu en modesak i Kristiania.
Alt dette var nyt og karakteristisk for det uvørne løsslupne,
der var kommet op som reaktion mot det snærperi fru Kås i sin
tid hadde sat sig utover. Typen moret derfor fru Kås; hun stu-
derte den. Så tok Angelika Nagel alt praktisk besvær fra henne,
og gjorde det i lek. Således nu dette med cementforetagendet.
På sin tilsyneladende ubetænksomme måte bomset hun også ut
med hvad denne og hin hadde sagt om det, og det la fru Kås
mærke til.
Snart bragte hun det så vidt at det blev nødvendigt at tale med
Rafael; og da han var vanskelig at træffe, sat hun oppe efter
ham om natten.
Den første gang han så henne åpne porten for sig, blev han
rent unselig, og da han fik høre hvad hun vilde, overmåde tak-
nemlig. Den andre gangen tok han en kyss fra henne, hun lo
og løp in uten at tale med ham; det fik han for umaken. Men
han hadde kjænt hennes legemes faste fylle og brænt sig på vel-
lysten i den. Hun blev imidlertid aldeles borte; selv om dagen
fik han henne ikke at se, skjønt han forsøkte. Men uvæntet
møtte hun ham atter ved porten; det var noget hun måtte sige
ham. Da blev det til kamp mellem dem. Også den ændte med
at hun snudde sig fra ham og forsvandt. Han hvisket efter henne,
så højt han turde: „Så rejser jeg!“ —
Ænnu mens han klædde av sig, gled hun stille in til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
