Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 ABSALONS HÅR
og især hennes henrykkelse over mannens slægt intok ham med
storm. Også den næste dans danset de sammen, og de talte leende
med hværandre bakefter. — Senere på kvællen, da man skulde
spise, fant hvær av Vennerne sin hustru; de skulde sitte sammen.
Rafael så langvejs fra at Angelikas ansigt var et eneste opbrygg.
Han blev uopholdelig rasende; mer uskyldig var han aldrig blet
anklaget. Og så dette, at han aldrig kunde få ha en udelt glæde!
Men han inskrænket sig til at hviske: „Nu ber jeg dig om at du
bærer dig ad som folk.“ —
Men det var nætop ikke hennes agt. Han hadde latt henne
sitte, alle så det; hun vilde ha hævn. Hans Ravns — og især
hans hustrus — lystighed tålte hun ikke; så hugg hun — én gang,
to ganger, tre ganger, mens Hans Ravns åsyn blev mer og mer
forundret. Uvejret hadde kanske glidd over; ti Rafael avparerte
huggene hvær gang, ja han gjorde dem om til spøk, så selskapet
kom i lystigt lune, og da biter ingenting.
Men hun prøvde noget annet. Som før meddelt, hadde hun en
del ærtende miner, tegn, bevægelser, som bare han forstod. Disse
begynte hun med. Hun hånte på den måten til ham alt som de
andre sa, og især det han sa. Han kunde ikke la være at se
på henne, og hvær gang fik han det — intil han midt under de
andres lystighed — og med al den inderlighed og ælskværdighed
som kan lægges i sådanne ord, sa over til henne: „Du er en
mærr!“ — „En mér, was ist das?“ spurte den utenlandske dame
med de lystige øjne. Så slog det om i umådelig komik, selv
Angelika lo, og alle trodde at derved var situationen frælst for
uigjænkallelig siste gang.
Nej — som om den levende satan var med ved bordet, gav
hun sig ikke. Samtalen blev atter livlig, og da den var på det
livligste, blåste hun av det som de andre lo til — og det forstod
alle. Man blev forlegen, Rafael så rasende hen på henne, og da
blåste hun igjæn: „Du da, gutten!“ sa hun. Fra nu av gav Rafael
opfarende svar. Fra nu av lot han intet passere uten at gjøre
gjængjæll—hård, ond gjængjæll; han var værre æn hun. — „Men
Gud bevare mig,“ sa ændelig den snille Hans Ravn, „som du er
blet forandret, Rafael!“ De hengivne, ælskværdige øjne lå på ham
med et uttryk som Rafael siden aldrig glæmte, han blev også meget
blek. „Ja, ich kann es nicht mehr aushalten,“ sa den unge
fru Ravn, tårerne stod henne i øjnene, hun rejste sig, mannen
straks over til henne, og bort med henne. Rafael sat igjæn med
Angelika, de nærmeste så derhen og hvisket sammen. Skamfull
og rasende så han over på Angelika — som lo. Det gik rødt for
hans øjne, han hadde en vill trang til at kvæle henne her foran
alles øjne. Ja, fristelsen overvældet ham så, at han tænkte folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
