Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ABSALONS HÅR 427
„Jeg vet hvad det inneholder. Jeg går i borgen for det.“
Hvad han mente med det, eller hvorfor han var så opskaket,
forstod Rafael ikke. Men det smittet ham; hadde han hat penger
til det, og hadde han nætop idag været fri mann, så hadde han
rejst straks. Men penger hadde han ikke — ikke flere penger
æn han trængte til fæsten i kvæll. Han gik med billetter til den
i lommen; han hadde lovt Angelika at gå med henne derhen, og
det vilde han holde; ti løftet var git under en stor forsonings-
scene. En hvit silkekjole hadde været disse siste fredelige dages
oljeblad. —
Hun var også Sjælden smuk, da hun om kvællen trådte in i
Logens store sal med ham under armen, høj og myndig. Hun følte
stemningen; hennes snare øjne tok polhøjden; med sikker overlegen-
hed styrte hun derhen hun vilde glæde, eller derhen hun vilde ærgre.
Han var ikke sikker. Han likte overhode ikke at vise sig med
henne offentlig, og i senere tid hadde hun nætop valgt offentlige
steder til at gjøre spektakel på. Ænvidere var han nervøs ved
hvad hans mor vilde ham. En stund før han gik, hadde han
forsøkt at låne penger på to steder, og hadde på begge steder fåt
unskyllninger og ingen penger. Det hadde ydmyget dygtig. Denne
hans urolige tilstand gjorde nætop at han (som nervøse så ofte)
blev ivrig og overgiven, ja kom til at more sig fortræffelig. Og som
litt av den gamle lykke skulde være over ham den kvæll, møtte
han sin ven og slægtning fra utlandet, Hans Ravn — ham og hans
unge bayerske hustru; de var nætop kommet til byen. Alle tre
var henrykte over at træffes. „Husker du,“ sa Hans Ravn, „hvor
mange ganger du har lånt mig penger, Rafael,“ og drog ham av-
sides. „Nu er jeg ovenpå, nu er jeg rikt gift og det med det aller
ælskværdigste menneske. — Å, du skulde kjænne henne!“ — „Og
vakker er hun også!“ — „Og vakker er hun også.....og lystig.
Jeg er som du ser mig her, Norges lykkeligste mann.“ Rafaels
øjne fylltes. Vennen la hænderne op på hans høje skuldre. „Er
du ikke lykkelig, Rafael?“ — „Ikke fullt så lykkelig som du,
Hans.“ — Han forlot ham for at tale med nogen — kom sa
igjæn. — „Du sa, Hans, at jeg ofte har lånt dig penger ....“
— „Trænger du? Vil du ha, Rafael? Kjære, hvor meget?“ —
„Kan du unvære 200 kroner?“ — „Her er de!“ — „Nej, nej,
ikke herinne! Lad os gå ut,“ hvisket Rafael. — „Ja kom, så drik-
ker vi champagne på møtet! — Nej, ikke hustruerne med!“ la
han til, da Rafael så derhen hvor de stod i samtale. „Ikke hu-
struerne med!“ lo Rafael, han forstod meningen, og nu vilde han
nyde sin frihed tilbunds.
De kom in igjæn muntre, højrøstede, Rafael bød den unge fru
Hans Ravn op til dans; hennes smukke person, friske lystighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
