Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den nye Marit - Tronskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et forår kom Marit fort in og fortalte sin far at i det gamle
træ mellem mors grav og hennes bestemors, i hulingen av det
gamle træ, var der et lite rede, og i det rede bitte, bitte små ægg.
„Det er bud fra mor, ikke sant?“ Han nikket og fulgte for at se.
Men da de kom nær, fløj fuglen ut, og pep ynkelig. „Mor siger
vi må ikke gå nærmere?“ spurte hun sin far. — Han sa ja til
det. „Det var vel som at forstyrre mor?“ spurte hun videre.
Han nikket ...... De gik sjælefornøjd tilbake, talende om mor
hele vejen. Da Marit fortalte dette til fru Dawes, svarte hun:
„Slikt siger din far ja til, for ikke at bedrøve dig, barn. Kunde
din mor sende dig bud, så kom hun selv.“ — Det var ingen ænde
på den revolution som disse få grusomme ord voldte. De ændret
ændog forholdet til faren ......
Skolen gik sin faste gang, opdragelsen likeså, til Marit var henved
tretten år, lang, svært mager, storøjet, med yppigt rødt hår,
med hvit, skjær hud uten fregner, hvad som var fru Dawes’s
stolthed.
Så kom faren en dag in fra biblioteket for at avbryte
undervisningen. Det hadde ikke hændt i alle de år den hadde ståt på.
Marit fik lov; fru Dawes fulgte faren in i biblioteket. „Vær så god
at læse dette brev!“ —
Hun læste, og så hvad hun ikke hadde hat nogen forestilling
om, at den mann som stod foran henne og så på hennes åsyn,
mens hun læste, var millionær, og det ikke i kroner, men i
dollars. Han hadde siden onkelens død og den første foreløbige
utbetaling av bankbeløp og aktier intet hævet som brorens kompagnon
— og her var resultatet.
„Jeg gratulerer Dem,“ sa fru Dawes, og grep hans højre med
begge sine hænder. Tårer fyllte hennes øjne. „Jeg forstår Dem,
kjære Krog, De vil at fra nu av skal vi rejse?“ — Han så på
henne med sine lysende øjne i stort smil. „Har De noget imot
det, fru Dawes?“ — „Ikke, når vi får tjenerskap med; jeg er jo
dårlig til fots.“ — „Det skal De få, og overalt holder vi vogn.
Skolen kan fortsættes, ikke sant?“ — „Om den kan? Bare så
meget bedre!“ Hun strålte og gråt, det fløt i ett. Hun sa selv
hun hadde aldrig følt sig så lykkelig.
Fjorten dager efter hadde de tre, med tjener og pike, forlatt
Krogskogen.
TRONSKIFTET
Der gik to og et halvt år hen, deri faren var hjæmme nogen
ganger, men ingen av de andre. Så tænkte de for alvor på at
være en sommer i Krogskogen. Til det øjemed stod de alle tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
