Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tronskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i en modeforretning i Wien. Fru Dawes og Marit skulde ha nyt
tøj, især da Marit, som vokste fra sit. Det var i de første dager
av Maj måned; det gallt dragter for sommeren.
„Vi synes begge, både din far og jeg, at nu må du gå over til
lange kjoler. Du er så høj.“ Marit så hen på sin far; men de
stoffer som lå utbredd foran dem, holdt hans øjne fast. Fru Dawes
talte for ham. „Din far har ofte sagt, at når du spaserer med
ham, ser herrerne så på dine ben.“ — Faren blev urolig; selv
damen bak disken skjønte der var lyn i luften. Hun forstod ikke
sproget, men hun så alle tre ansigter. Ændelig hørte faren at
Marit svarte med en fremmed, men vænlig røst: „Er det fordi
mor hadde lang kjole, da hun var på min alder, at også jeg skal
ha?“ — Fru Dawes så forfærdet på Anders Krog; men han
vændte sig helt bort. Så Marit igjæn: „Du tante Eva, du var
naturligvis sammen med mor den gangen? Den gangen hun fik
lang kjole? Eller kanske far?“
Så taltes der ikke mere om lang kjole. Der taltes ikke mere.
De gik.
Annet hændte ikke. Det fulgte av sig selv at næste dag, istedenfor
at komme til læsetimen, kjørte hun og faren ut for at ordne
det der med dragterne. Ænvidere, at de derfra tok på museerne.
De blev ved med at ta ut hvær dag, til de rejste. Læsetimer
blev der ikke mere av. Som om intet var forefallt, drog de om
kvællene alle tre sammen i koncert eller på opera eller i teater.
De vilde nytte den tid de hadde igjæn.
I de første dager av Juni var de i Kjøbenhavn. Der væntet
dem et brev fra onkel Klaus. Jørgen Thiis, hans plejesøn, var
blet løjtnant; Klaus vilde gi et vårball ute i sit landhus, men han
væntet, til de kom hjæm. Når kom de?
Dette glædet Marit sig meget til. Den vakkre, høje Jørgen
kjænte hun. Han var søn av distriktets amtmann, hans mor var
Klaus Krogs søster.
Så skulde der komponeres en balldragt; overlægningerne var
meget korte, såsom ingen sa ett ord på forhånd. Det spænnende
ved saken, om ikke denne kjole burde være lang, bar hvær i sin
egen barm. Da den store time kom, at her blev tat mål, spurte
den dame som gjorde det: „Frøkenen skal vel ha lang kjole?“
Marit så hen pa fru Dawes, som blev rød. Hvad der var værre:
damen selv blev rød. Hun ilte med at ta mål efter den korte
kjole Marit hadde på.
Den tyvende Juni gaves altså ballet. En lummer dag uten sol.
Gjæsterne stod i haven foran det store landhus, da båten la til
som bragte Marit og hennes far; de var de siste. Hun alene steg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
