Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjæmme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARY 505
Derinne stod Jørgen ved foten av sengen; fru Dawes lå og
stønnet og gråt og ropte på Mary. Ikke før viste Mary sig i
døren, så begynte hun: „Hvad var det med dig, barn? Én for-
færdelig angst kom over mig — hvad stod på?“ Mary kom hen
til henne uten at se på Jørgen. Hun knælte hos sin gamle ven-
inne, la så armen om hennes hals: „Å, tante Eva!“ sa hun og la
hodet mot hennes bryst. Noget efter gråt hun. — „Hvad er det?
Hvad er det? Hvad gjør dig så ulykkelig?“ jamret fru Dawes,
hennes hånd strøk og strøk over det dejlige hår. Ændelig så Mary
op; Jørgen Thiis var borte. Men hun tidde. „Aldrig har jeg følt
det så,“ begynte fru Dawes igjæn, „uten at noget skrækkeligt stod
på?“ Mary tidde. „Var det noget med Jørgen Thiis?“ Mary så
på henne. — „Gud, ja! Jeg tænkte det! — Men husk, mit barn,
at han har ælsket dig, fra første gang han så dig, og aldrig nogen
annen. Det er svært det, ser du. — Og ikke én eneste gang gjort
så meget som en antydning til dig — har han vel?“ — Mary
rystet på hodet. „Det er meget, det. Det viser karakter, det.
Tjenester har han gjort dig, og æret dig har han — ja vær ikke
for stræng! Først nu du er fattig, tør han.....ja hvad var det?“
— Mary væntet litt; så sa hun: „Først var det som han skulde
få ondt. Men så blev han med én gang gal.“ — „Å, jeg kunde
fortælle dig noget, jeg også .. . Ja, ja, ja!“ Hun fallt i tanker. Så
mumlet hun: „De, som går sådan årevis ...“ — „Lad os ikke
tale om det!“ avbrøt Mary og rejste sig. — „Nej. Det er ...“ —
„Ikke mere om det!“ gjæntok Mary. Hun gik hen til vinduet.
Så hørte hun fru Dawes bak sig: „Han har talt til mig, må du
vite. Om han nu turde by sig frem. Han kunde ikke tænke sig
noget skjønnere. Træ til, når vi ikke længer kan. Men han synes
du er for utilnærmelig.“ Mary gjorde en uvilkårlig bevægelse. Fru
Dawes så den: „Vær nu ikke for stræng, Mary! Vet du, mit barn,
at din far og jeg synes begge to ... “ — „Nej, tante!“ Mary vændte
sig raskt mot henne — ikke egentlig uvillig, men dog sådan at
dette ikke kunde gå videre.
Mary blev derinne. Hun vilde ikke risikere at træffe Jørgen
Thiis. Engang Mary hjalp fru Dawes med noget, sa denne: „Du
vet, barn, han skal arve onkel Klaus?“ Da Mary ikke svarte,
turde hun bli ved. Jørgen tror Onkel Klaus vil hjælpe ham,
hvis han gifter sig.“ Mary lot det gli forbi.
Da farvandet var frit, gik Mary in til sig selv. Hun tænkte
gjænnem igjæn den hele scene og glødet; men undredes over at
egentlig var hun ikke vred. Det var jo dog frygteligt.
Og just som hun tænkte: hvad nu videre? banket det diskret
på. Hun blev harm, hun hadde nær sprunget til og låst. Litt
efter sa hun: „Kom in!“ Døren åpnedes og lukkedes, uten at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
