Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det avgjørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 MARY
Men Margrete kunde ikke la være at si, da hun stod ved døren:
„Vil De virkelig gå —?“ Mary nikket, som vilde hun si: „Nok
om det! Det er min sak.“
Så gik Margrete.
De hadde tændt lygterne i byen, da Mary stod utenfor sit hus.
Det var med nød at hun kunde holde sig oprejst i vindstøtene,
som pressedes sammen mellem husene fra sydvest. Hun hadde
vandtæt kåpe med hætte over hodet, vel tilknappet, høje, vand-
tætte støvler. Hun gik så fort hun kunde. En eneste forestilling
var igjæn efter samtalen med Margrete Røy. Men den jog henne,
den pisket henne i ryggen sammen med regnet: — Margretes for-
færdede øjne og bleke åsyn, da hun hadde sagt: „Der fejler Dem
noget? Tal til mig!“ Himmelske magter, hun forstod det! Så-
ledes vilde de alle se på henne, hvis de fik vite det! Så dypt
hadde hun skuffet og krænket dem i deres tro til sig. Hun syntes
hun hadde dem alle bak sig, at det var fra dem hun flygtet! Kråke-
sværmen! Hun stormet i vej, og var utenfor byen, før hun selv
visste det. Her, efter den siste lygte, var det bælgmørkt; hun
måtte stå en stund før hun kunde se vej. Men da satte hun og-
så avsted! Hun hadde orkanen halvt efter, halvt på siden.
Det var dommen om henne som jog henne av land og rike!
Som jog henne længer! Det hadde syntes henne fra første stund
hun forstod sin stilling, at der blev git henne en pakke som hun
ikke hadde åpnet, før nu. Hun ante jo hele tiden hvad der var
i den; men egentlig var det først igår hun åpnet den. I pakken
lå et stort sort slør som hun helt kunde skjule sig og sin skam
i, dødens slør. Men også det gaves på vilkår. Et vilkår hun
kjænte til fra barn av. Der fortaltes den gang om en grandtante
av henne, at hun vilde skjule hun var blet frugtsommelig, mens
mannen var borte, gik så hemmelig med bare ben på iskoldt
gulv, kvæll efter kvæll. Hun vilde dø den naturlige død som
fulgte derav. Så visste ingen hun hadde tat sig av dage, og intet
hvorfor kom op.
Men der var nogen som hadde hørt henne gå således nat efter
nat, derfor kom det op likevel.
Det skulde gjøres bedre nu!
Svakheden, som kom så uvæntet over henne foran Margrete,
var aldeles borte. Nu hadde hun kraft til sin gjærning.
Som skulde det prøves straks, kom noget skyggeagtigt tilsyne
ved siden av henne. Det steg uanet op av mørket, så truende
nær at hun la på sprang. Hennes forfærdelse, da hun gjænnem
uvejrsbrølet syntes at høre at det kom springende efter! Da gjæn-
finner hun sit mot, og stanser. Så stanser også det bak. Hun går
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
