Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det avgjørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARY 535
Mary blev blek, rejste sig, gik frem, stanste ved vinduet. Uten-
fra pisket stormen og regnen mot ruterne med voksende magt;
de måtte nu tale højt. Mary stod en stund der og så ut i uvejret;
kom så tilbake og stilte sig op foran Margrete, bevæget, urolig.
„Vil De love mig: aldrig at si til nogen hvad vi har talt om
idag? — Under ingen omstændigheder?“ — Margrete så forundret
på henne. Jeg skal ikke fortælle nogen at De har spurt mig om
Jørgen Thiis?“ — Jeg ønsker absolut at ingen skal vite det.“ —
„Hvem går det på?“ — Mary så på henne: „Hvem det går på?“
Hun forstod det ikke. Men Margrete rejste sig: „Her kom en
mann til byen for at si Dem at Jørgen Thiis ikke var Dem værdig.
Han kom for sent. Men jeg synes han fortjener at vite, at nu
har De selv opdaget hvem Jørgen Thiis er.“ — Mary svarte ivrig:
„Sig ham det! Sig ham det ændelig. — Så det var derfor han
kom?“ la hun til, langsomt. Jeg er glad for at De sa mig det!
Mit annet ærend var nemlig“ ... (hun holdt en stund inne); „det
annet jeg hadde at si Dem, var ... at De skulde hilse Deres bror.
Fra mig.“ — „Det skal jeg. Og takk skal De ha! De vet hvad
De er for min bror.“ Marys øjne gled bort. Hun kjæmpet en
stund. Jeg er en av de ulykkelige,“ sa hun, „som ikke kan få
rede i sit eget liv. I hvad der er hændt. Jeg finner ikke tråden.
Men det bæres mig for at Deres bror har del i det.“ — Hun
vilde visst si mere, men kunde ikke. Hun gik isteden bortover
mot vinduet igjæn, og blev stående der. Uvejret utenfra talte in
i stuen med tusene røsters harm. Det rigtig ropte på henne:
„Bevares for et vejr,“ sa Margrete med stærk røst. Jeg glæder
mig til at komme ut i det!“ sa Mary, idet hun vændte sig med
lysende øjne. „De vil ut i dette vejr?“ skrek Margrete. Jeg vil
gå tilbake!“ svarte Mary. „Ovenikjøpet gå?!“ Mary kom frem,
stilte sig overfor henne, som vilde hun si noget stort, villt. Isteden-
for holdt hun inne; men det uuttalte stormet op i øjnene, ut i
ansigtet, in i barmen, fik armene i vejret, og med et stort støn
kastet hun sig bakover i sin mors sofa. Hun dækket sit ansigt.
Da la Margrete sig på knæ foran henne. Mary lot sig omfavne
og dra til som et træt, sykt barn. Hennes gråt brøt frem, rørende
og hjælpeløs som et barns, den også; hodet sank ned på Ven-
innens skulder.
Bare et øjeblik. Så rejste hun sig i sætet med et rykk. Ti
Margrete hadde sagt like in i hennes øre: „Der fejler Dem noget.
Tal til mig!“
Ikke ett ord til svar. Selv våget ikke Margrete at si mere. Hun
rejste sig; hun følte hun var færdig her.
Mary gjorde heller intet for at holde henne tilbake. Hun hadde
rejst sig, hun også. Så sa de hværandre farvel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
