Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - I. Av et gammelt dokument - II. Hvorledes det videre gick til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 17
tydeligt skal blifve, hvorledis denne Bye maa vere fremfor andre
i Guds Varetect, da hand saa synligen hâr omhuldet den ved at
slaae ned dens Plageaander.
Lige fra Her Max kom hid, dominerede oc regierede han først
sin Broder og alle paa Godset, saa Kircken oc alt dertil hørende,
men saa ogsaa den gantske Stad. Hand var værre end Faderen,
Her Curt, i saa maade, at hand var lærd og kunde med stor
Klyct og goed Skick snoe oc vænde baade Personer og Ting.
Hand var ogsaa den vældigste Mand paa Stoelen. Den Gong den
gruelige Ulycke hende, at Sanctæ Mariæ kircke nedbrændte, tænd
af Lyneld fra Himlen, os alle til Paamindelse, som andetsteds i
dette mit Manu scriptum berettet, dengang talede Her Max heele
Sommeren igiennem hver Søndag paa Torfvet, oppe fra en For-
højning. Oc da hørde de ham ned ofver hele Byen paa denne
Kant; ja de stoede ude paa Hafnen paa sine Fartøyer og hørde
hannem der ogsaa, oc i Vinduerne mit imod paa Tangen, dog
icke Ordene. Ja, et Skib blef indbuxseret, oc Skipperen hafver
mig det selv fortaald, hvorlunde de alle hørde det heelt ude udi
nordre Sund, at det skreeg fra Byen som af en Qvinde i Barns-
nød, og de vidste icke hvad. For mandsrøst høris paa stor Afstand
som Qvindes. Derfor maa det siges til Her Max’s Ros, at det
gaf alle en gafnlig Skræck at gaae udi Kircke i hans Tid. Og
hand taalde det heller icke, at nogen derfra udeblef. Han spurde
efter dennem fra Stoelen eller søgde dennem udi Husene, hvorfor
Kircken aldrig hafver værit saa søgt, som da. Den meenige Mand
hengde synderlig ved ham, som fordom ved hans Fader. For
hand værdigedis ofte at besøge deris Bryllop og begrafvelser og
koste deres 011, som oc at gifve dem nyttige Raad om alt deris;
for hand var saare forstandig og kiende dennem alle ved Nafn,
Mænd oc Qvinder. Hand underlagde sig efterhaanden den gand-
ske Bye, saa at ingen fick noget hiem i de Dager, uden at yde
deraf til Præsten, ei heller maatte slagtis eller bryggis uden at
Presten velsignedis deraf. Oc kunde den fattige inted andet be-
skiencke ham med, saa fisk. Ey heller maatte nogen, høy eller
laf, i de Dager gifte sin Dotter væk, eller paa anden maade for-
andre sin Stilling, uden at først Her Max’s Raad var hørt. Oc
naar gode Gafver oc anden sort Ydelse i Hemmelighed var til—
haands, kunde mange faae frem ved Her Max, hvad som var
umuligt paa andre Veyer. Dette ved jeg; thi ieg fortæller det, jeg
ved, og icke det, jeg icke veed. Den, som var mod hans Willie,
hannem kunde hand forfølge og plage ved Dag oc ved Nat, ham oc
hans Huus oc hans Slect, baade ved Øfrighed, verdslig og militær,
som og ved Venner og Venners Venner lige ned til Kiøben-
Bjørnson: Samlede værker. III. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
