Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - I. Av et gammelt dokument - II. Hvorledes det videre gick til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
hafen.1 Men undertiden kom det ogsaa Byen tilgode, som at ingen
paa den Tid fick nogen Proces afstedkomme; men maatte føre
sin Sag for Presten, som afgiorde den. Ligesaa da den ny Kircke
i Sanctæ Mariæ sted skulde byggis, den som nu heder Korskircken
i almindelig Tale, da var det under hans tilsiun i alle Stycke, saa
hand er dens rette Bygmestere, hvorfor dette Practwerck er Staden
til Ere og hannem til ævig Amindelse. Det var gruelige Penger,
den koste, og som alle gick i hans Broder; for Godset skaffede
Steen og Træ, som og det andet paa Handels-Veyer. Men Her
Max samblede Pengene, og det gjorde hand saaledes, som om
Staden var occuperit af Fienden og blef brandskatted. For ieg
alleene, naar ieg ofverreigner, hvad jeg alt maatte ud med, saa
forstaaer ieg det icke, at ieg fant mig derudi. Men hand var en
Skreckelig Mand. Han passede selv op hvert Skib, idet hans
første Tur hver morgen var paa Fetaljen forat see efter, og lige-
saa mange Gonger om Dagen, og da maatte de plicte. Hver rey-
sende Mand og Qvinde, hand spurd fick, maatte yde til Kircken.
Engang paa Fetaljen hos Sarah Andersens, Encken, som holdt
Huus for Siøfolk, kom han nær ilde afsted. For hun varskudde
sine Logerendis, naar hun saa ham komme, og krøbe de ofte op
paa Mørckloftet eller ned i Kielderen, at de kunde sig forsticke.
Thi ingen modstoed hans Ofvertalelser eller Trusler. Saaledes
rige Heinrich Arendt fra Lübeck; hand var her om det Skib, som
Siørøfverisk hannem frataget var og hid forsaald. Hand kiende
got Her Max fra tilforne og krøb op paa Mørck loftet. Men Her
Max var vand til den trafique og krøb efter. Dog, saasom hand
var meeget svær, brast Trinene i Trappen, oc han gleed ind i den
og stoed fast. Men da blef der en stoer Dommedag ofver Sarah,
som maatte ud med en mectig summa til den ny Kircke istedetfor
den rige Heinrich Arendt. Denne vilde icke erstatte hinder det;
men holdt hinder op med Snack, saa hun inted fik, hvilcket hun
ofte med grædendes Taare mig repeterit hafver.
Bemelte Sarah Andersens, Encken, døde ellers samme Dag, ja
samme Time, som Her Max. Ieg hafver tit speculerit meeget forat
finde ud Guds dybe Meening der med, og mange som jeg. Men det
vilde icke vere godt, om alt skulde forstaais af os Menniskens børn.
Men saaledis gick det til med Her Max’s Døed. I Begyndelsen
hand her kom, da bar hand alt det, hand drack; men icke paa
1 Som med Carl Brandenburg paa Torfvet Hand hafde en Dotter, Christiane, som var stolt af
Sind, men fauer. Da Her Max’s første Hustru var død, begierede han strax Christiane til æcte; men
hun vilde icke, og Faderen føjede hende derudi, skiønt han hafde Fryct. Da blef Carl Brandenburg
anklaget for at handle med uloflige Ting; siden for falsk Maal og Vect; og endelig for at hafve spottet
Gud. Fra det siste udfriede Døden ham. Saa kom Sønnen hiem fra Frankrige; han blef skicket i
Krigstieneste, og ingen hafver siiden hørt ti hannem Den’ang Øfrigheden begyndte mod Carl Bran-
denburg, var hand Byens rijgeste Mand. Men da hand døede, hafde Dotteren alleeniste saa vidt, hun
kunde indackordere sig hos en Bonde paa Landet. Der lefver hun endnu, Mange lignende Ting
hændte, saa ingen torde være hannem imod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
