Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - II. John Kurt - I. Ensomhed - II. Et geni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 25
tænke på at omvænde den enkelte dranker, uten at man kjænner
årsaken til at han drikker. Der er altid én; og ligger den ikke
i for dyp arv eller i for langt fremskreden vane, så er det der
drukkenskapen kan stanses. Han gik til Konrad Kurt, og så
længe godsnakket han med ham, til han fik høre, at Konrad Kurt
hadde ståt i forhold til den gartners hustru hos hvem han var i
lære i England. Med henne hadde han et barn. Hun døde om-
trent på samme tid som hans mor. Han holdt så rasende av
henne. Det hadde været forfærdeligt at bedrage mannen. „Men
de hadde ikke kunnet hjælpe for det.“ Og så gråt han. Gutten de
hadde fåt — å, noget livligere var ikke født på jorden. Den fulle
mann tutet av længsel, og anklaget sig med ville eder.
Green forsøkte at få ham i vej for at avbe sin synd hos
gartneren og for at ta gutten med sig hjæm; men det var Konrad
Kurt for fejg til. Så blev ænden på det at Green måtte hen-
vænde sig til andre, og en sommerkvæll kom han gående med
en lang mørkhåret 12-års gut op til Godset og spurte efter
Kurt, som ænnu var i haven. Og det var værdt at se da Konrad
Kurt rejste sig op fra en mistbænk, hvori han lå og grov, og
begynte at riste jorden av sine hænder — og så stanste midt i
det, stirret under den store kasketskygge fra Green på den mørk-
hårete lange laban og fra denne på Green, og så tilsist kjænte
de snare, ville øjne, større æn hans egne for resten, og den lange,
noget brede næse og hans magre ansigt! Uten at vite det talte
han Engelsk. „I beg your pardon; but this lad —?“ han kom ikke
længer ... Så måtte Green fortsætte; jo, det var hans søn.
Den kvæll glæmte Kurt at sætte whiskyflasken frem. Og næste
gang han vilde til med det, tok gutten flasken og kylte den ut av
det åpne vindu mot en sten; det var fortrinlig kastet; og glas og
sukkerskål og téske fulgte efter — ypperlig kastet. Pastor Green
hadde bedt ham passe på når faren tok frem sin whiskyflaske,
og da se til at få den fra ham. Dette var den måten gutten ut-
førte det på.
Faren stod og stirret på ham.....til han brast ut i en ustan-
selig latter.
II ET GENI
Aldrig hadde nogen været sikkrere på at ha et geni til søn æn
Konrad Kurt var. Ikke at tale om at gutten var en hel botaniker
og kjænte gartneriets hemmeligheder, så var der ikke én gjær-
ning på gården, fra fjøs til kjøkken, som han ikke snart kunde.
Man så han var opdraget i en bakgård blant gartnere, kjøkken-
og fjøsbetjening; men tillike at han var vel undervist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
