Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - II. John Kurt - II. Et geni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 DET FLAGER I BYEN OG PA HAVNEN
Nu måtte han også ut på skibene og i båtene og lære stellet
der; han hadde aldrig før opholdt sig i en havn.
Og som han lærte Norsk! På nogen uker! Først og fremst at
banne. Faren lo sig kryl av alle de eder gutten straks brukte
med latterlig betoning. Og som han kunde fortælle! Ænnu før
han fik sprog, interesserte han arbejderne i en grad som virkelig
var usædvanlig. Han kunde derfor også drive hvad spilopper
han vilde; det var bare morsomt. Og da han så ændelig fik litt
sprog — hvad han kunde inbilde dem! Det var farens fryd at
liste bakom en av de store hækker og høre på. Gutten for-
talte dem hvorledes det var ved hoffet i England, hvor han
hadde været page. Sammen med nogen kammerater var det han
som bestandig gik foran den unge dejlige dronningen; bakefter
henne kom så alle de store parykkerne. Væntelig hadde han set
slikt i et teater eller på en tegning. Og de forfærdelige krigs-
bedrifter han hadde været vidne til i Indien, den gang han var
over der en snartur med dronningen av England! — Faren stod
skjult og lyttet til den blodfarve gutten fik utover det, ænda han
ikke ejde så mange norske ord. Faren listet ut på eventyr i
sønnens fortællinger. Han drak ikke længer whiskytoddy; men
han drak sig full i gutten. For et geni! å, for et geni!
Der i haven var uophørlig skyss-ut av katter som fra den nære
by kom op på fuglejagt. En dag hadde John — så het den yngste
hr. Kurt — fåt fat i en av de værste fuglejægere, og han besluttet
at morderen skulde levende korsfæstes. Da ingen av arbejderne,
ikke engang de yngste, vilde være med på dette, stængte han
foreløbig katten inne, og gav den godt at spise, mens han selv
hæntet et par skøjergutter fra havnen. Faren hørte snart en jubel
så usædvanlig, at han måtte se hvad den gallt, især da der blandet
sig fortvilelsens lyd deri. Han fant de korsfæstende i indiansk
dans foran den korsfestede — en arm, blødende kat på stabburs-
væggen Sønnens umådelige glæde hindret ham i at se faren.
Dennes første tanke var den gang ikke nætop at hans søn John
var et geni. Skjønt — når han senere tænkte på det, måtte han
dog inrømme at det var et mærkeligt påfund. Det var også
pokkers godt gjort. I sig selv er det vanskeligt at korsfæste en
levende kat.
Men da faren en dag hadde forbudt gutten at gå ned til havnen
— vejret var for farligt — og gutten til gjængjæll herfor gav sig
i kast med farens fineste æpletræ, en ung prøve som første gang
gav frugt, og hvis røtter han nu saget over, én for én, og bredde
jorden over igjæn — da fallt faren ikke i staver over arbejdets
kunstmæssighed, æn sige over påfundet. At gutten var et geni,
glæmte han også; — i den grad glæmte han det, at han inne på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
