Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - II. John Kurt - II. Et geni - III. „Menneskets bryst er som havet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tens forfærdelse steg; han skrek av alle sine små kræfter, så John
måtte ha kjænt denne rædsel igjæn. Men nej! Så klamret den
lille sig fast ved Johns klær med tusene små fingre; han blev
slitt løs; — slog sig så fast ved båten, og blev slitt løs; — da i
fortvilelse ved åren; men blev puffet ut. John ut efter. Han tok
ham også, i det samme den lille vilde synke, og holdt ham oppe.
Men han hadde meget møje med at få ham i båten igjæn; for
den lille hadde fåt krampe. Folk kom roende til fra alle kanter;
de trodde her foregik et mord.
Den kvæll kom John ikke hjæm. I flere dager lette man efter
ham, først alle på Godset, så også politiet, så mange folk fra
byen, som hadde ondt av faren. Ændelig fant de gutten oppe på
en sæter. Han kastet sig bent ned og storskrek; han vilde ikke
hjæm, før de som kom, lovte at ingen skulde slå ham.
Denne siste bedrift gjorde ham kjænt i byen. Om det var til
fordel for ham eller ej, at alle kom overens om at han var ikke
som andre barn, han var ikke rigtig — nok er det at også på
skolen bar man senere over med ham, d. v. s. ikke kammeraterne,
de bærer over med ingen; men lærerne. Han begik de gyseligste
ting, navnlig en usømmelighed i den tid han holdt på at bli vok-
sen, som overgik det der kan nedskrives. Men hans far kom på
skolen og bad for ham. Alle lærere syntes synd i faren, der
strævde så ærlig. Man fik da se igjænnem med det denne gang
også.
III „MENNESKETS BRYST ER SOM HAVET“
Han tok en god eksamen artium. Så fik han lyst på at bli
kadet, hvilket faren straks gav sit minne til; ti på krigsskolen
lærte han orden og disciplin. Men hvis ved disciplin forståes at
lyde befaling, så behøvde han ikke at lære det; og uordentlig hadde
han aldrig været. Der var andre ting ivejen med ham, og et par
ganger var han ved at jages ut fra krigsskolen også. I forhold til
lærerne var han altid insmigrende; og det bærget ham. Han tok
også her en god eksamen, og var idel begejstring for sit fag. Navn-
lig viste han sig som en fortrinlig eksercermester. Det gik med
liv og lyst og historier, hvor han var, og så med banning! at
banne var efterhånden blet hans specialitet. Alle officerer ved
brigaden bante tilsammen ikke halvparten i et år av det han bante
i en uke. Han kunde begynne på en ed ved den ene ende av
kompaniet, når det stod opstilt, og holde den gående til han
stod ved den andre. Med den fantasi han ødslet på banning, kunde
han som maler ha fyllt et museum, som digter eller komponist
mange hyller. Ederne kan ikke godt gjængis; de var mest til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
