Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - II. John Kurt - V. Husliv - VI. Første følge og annen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
bart ikke kjænt. Han banket på; men fik intet svar. Han tok i
dørvrideren; —stængt. Så banket han på; dundret. Væntet; men
ingen kom. Da ænnu stærkere og ropte: „Tomasine!“
„Ja,“ svarte det straks derinne fra, og litt efter ved selve døren:
„Er det dig, far?“
„Kan du ikke åpne?“
„Jeg har ingen nøkkel.“
Han hørte på stemmen at hun gråt. „Hvor er da nøkkelen?“
„John tok den med, da han gik.“
En stunds stillhed, og derpå et spørsmål: „Har han da stængt
dig inne?“
„Ja,“ svartes det i stærk gråt.
Hun hørte ham så atter gå. Hun hørte ham ute på trappen,
og at han steg ned, gik bort, hvilket undret henne. For ikke et
ord hadde han sagt. Hun trængte så til nogen! Nu var det over
alle grænser.
Så blev hun rædd. For dette måtte bety noget. Hvorfor gik
han? Hvor gik han hen? At møte Kurt? Hvad vilde ske? Blodet
begynte atter at gå i hennes halvnakne krop; for som hun var,
da han gik, således stod hun der ænnu. Hun ilte til vinduet uten
at kunne se; hørte i det samme nogen på trappen igjæn, løp så
til døren, kunde ikke høre på skridtene hvem det var som kom;
de søkte så forsigtig frem. „Er det dig, far?“ spurgte hun.— ,Ja,
det er mig med nøklerne,“ svarte han. Han kom in, og hun lå
storhulkende ved hans bryst. Hun begynte på noget; men han
avbrøt henne: „Godt, godt! Du har ikke mer at være rædd.“
Han meddelte henne tørt og kort at John Kurt var død; de
stod nu under trappen her med liket.
Dels av faren, dels siden av andre hørte hun at i selskapet
hadde John Kurt spist og drukket stærkt og været i en stedse
mere ophetet stemning. Efter bordet vilde han på liv og død hen
til et berygtet hus; det måtte more Tomasine så helvedes. De
prøvde at holde styr på ham, og da blev han rasende, rent ute
av sig, tumlet om og var død.
John Kurt blev ikke hensat i noget blomstertempel på trappen.
VI FØRSTE FØLGE OG ANNEN
I de dager kom flere av hennes mors veninner og flere av
hennes egne for at uttrykke sin deltagelse og for at by sin hjælp.
Men hun var ikke hjæmme for nogen. Hun hadde den efter-
middag hun sat innestængt, plyndret for sine klær, sin ungdom,
sin selvagtelse, skjælvende for sit liv — hun hadde husket på at
samtidig sat John Kurt til middag i byens beste selskap. Hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
