Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - II. John Kurt - V. Husliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 43
Så fortsatte de. Denne gang væltet han henne med det samme.
Men dermed vant han ikke stort. Han var nemlig ikke så meget
stærkere æn hun, at han kunde fordele sin kraft uten straks at
tape alt han hadde nådd. Bare én av hennes hænder kom fri,
var hun på siden av ham. Dette op igjæn med nyt forsøk. Hun
var på benene som en kat. Han rejste sig langsomt. Vejret var
ved at gå fra ham; han var forfærdelig blek, like ved avmagt.
Hun stod foran ham i sine filler og så det. Hun pustet voldsomt,
hun også; men hun kunde mere. Nu hørte han det første ord av
hennes munn; det var såvidt hun kunde sige det gjænnem de
hæftige åndetak: „Vil du ikke.....prøve én gang til?“
Han drog sig baklængs til en stol, den eneste som ænnu stod.
Og der seg han ned. Han så ikke på henne; sat overgit og pustet.
Det tok tid før nogen længre tak inimellem bebudet at nu begynte
han at rette sig såvidt.
Hun stod henne ved ovnen og holdt fillerne sammen om sig
og bad ham åpne til sovekammerset; hun vilde få fat i sine klær.
Han svarte ikke. Da hånte hun hans grænseløse fejghed og
usselhed. Han hørte pa det uten ord. Så pekte han pa henne,
og hans ansigt uttrykte hvor fæl hun var. Denne skadefryd gav
ham også tilsist mælet igjæn. Hun lignet, der hun stod i sine
traser og sit fillete hår, sa han, de råeste og væmmeligste fulle
fruentimmer. Men han fik ingen farve i det; ikke engang en ed.
— „Orker du ikke banne nu?“ spurte hun.
Han tok det med ro. Han bare rejste sig, og gik langsomt over
gulvet hen til sovekammersdøren, søkte frem nøkkelen og åpnet.
Idet han gik in, så han på henne, og stængte efter sig innenfra.
Der stod hun. Nu hørte hun ham gå in i baderummet og ta styrt;
senere at klæ sig. Hun satte sig og væntet. Han kom langt om
længe ut igjæn, færdig til selskap, låste av bak sig og stak nøk-
kelen i lommen. Han lot hånden sitte i lommen med det samme;
stak den andre også i lommen og tok på at blistre. Han gik forbi
henne over de væltede møbler og andre saker; han tok ikke op
det minste Tilsist skrævde han over klokkekassen for at komme
til ytterdøren. „Nu får du more dig godt da!“ sa han, stak nøkkelen
i låsen, drog den ut igjæn og lukket utenfra. Hun hørte han tok
nøkkelen til sig.
Folkene på gården trodde at begge var gåt ut; for der var
stængt overalt; også stuedørene var stængt, hvilket ellers ikke var
sædvane. KL 9 var der stillt over gården, ute og inne.
Et stykke hen i August var det og ingen måne. Kl. 10 kom en
mann gående op ad alléen, hurtig. Han så intet lys nogensteds i
den store bygning. Så gik han op ad trappen, in i gangen, hvor
mørket tvang ham til at famle sig frem til døren; han var åben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
