Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - II. Pa „bærget“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 55
lig frem, takket være hans egen plan: den at dra haverne længer
op i bakken, d. v. s. gjøre dem næsten en gang til så store. John
Kurts barn måtte ha tilstrækkeligt underhold; derom burde ikke
være tvil.
Hun spurte så efter barnet, og hørte at hennes lille navne var
hos sin mormor, Marit Støen, „mor Støa“, enke efter en lods
som hadde skapt sig et vakkert navn på kysten der. Marit Støa
bodde oppå „bærget“, altså til venstre for Godset, og Tomasine
foresatte sig at søke barnet op. Men nogen hast hadde det ikke;
hun vilde gjøre det en søndag det var godt vejr. Det traf så til
at den ene søndag efter den andre var det dårligt vejr, så det
blev full sommer, før der kom en der gav henne lyst på at gå;
Andreas Berg fulgte med.
Vejen dithen var den som førte til venstre fra torvet forbi den
nye kirkegård videre in i landet. Men da de tok av ned til
„bærget“, var det mere en sølepytt æn en vej de kom på. Til
den tid hadde man latt småfolk i byerne bygge som de vilde, og
leve som de kunde; nætop nu arbejdedes der imidlertid ordent-
lig vej.
Nede ved sjøen lå båt i båt så tæt som muligt; for her på
venstre side av bærget hadde de ly. Omkring båtene og oppi dem
var der et utal av unger, helst små, og en sjau som av tusen.
Tomasine grunnet på om den hun søkte, også var der; hun så
in i hvært lite viltert fjæs hun møtte, om hun skulde finne kjænte
drag; særdeles morsomt var det ikke. De samlet sig, lurvungerne,
i en sværm om henne, da hun spurte efter Marit Støen, og minst
tyve pekte opover, højt op; men det var henne ikke muligt at
skille ut hvad de sa alle på én gang. Stanse vilde hun heller
ikke; men begynte med Andreas Berg at stige op ad alle disse
korketrækker-vændinger; skrålet bak henne fulgte stadig, men ingen
av barnene, hvorav hun sluttet at heller ingen av dem hadde
noget med Marit Støen at bestille.
Det var slitt vej i selve stenen, somme steder hjulpet på med
et trin eller to, somme steder ved nogen inhugg. Vejen drejde til
højre og venstre, venstre og højre; ikke fire hus stod i samme
linje. Og så besynderlige som mange av dem var! Ja der var
dem som egentlig var kabyser på et skib med et bordskur til.
Der var mange hus med trappen til annet stokværk liggende
utenpå huset; på enkelte kunde den ligge over taket in til et
kvistrum som var bygd på bakefter. Flere hus var opført slik at
underste stokværk hadde utgang mot vest, og gate dér i jambredd
med døren; men stokværket ovenpå hadde utgang mot øst; for
også der var gate i jambredd med døren. Næsten alle hus hadde
snurrige tilbygninger, mest av båter sat på sin halvt avhugde ænde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
