Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - I. En detronisering - II. Pa „bærget“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sluttet ikke, hun sluttet ikke; de Kurt’ske ånder var i alle kroker
og sprækker.
Da kastet han sig baklængs i gulvet, trommet, trommet med
sine hæler og ramskrek. Hun fløjtet ænnu, men mattere; for
hun følte at i grunnen var det han som hadde vunnet; nu sat
hun og tirret ham. Hun kunde likeså godt straks ta op igjæn
den gamle kamp. Fløjtespillet sprang med én gang over i gråt,
i trøstesløs, ustanselig gråt. Gutten, som under sit raseri hadde
holdt godt øje med henne, blev i den gråd forundret at han
glæmte at skrike. Hun var grepet av sin gamle rædsel og
hverken så eller hørte, før hun kjænte noget varmt ved sin ene
hånd; den hang slapt ned, idet hun i sin fortvilelse hadde kastet
sig bakover og løftet den andre til ansigtet. Hun så nu op og in
i et forundret ansigt, hennes egen røde guts ansigt, fullt av tårer.
Straks han så henne se på sig, forsøkte hans munn at stikke ut
til kyss; nu strakte han hænderne også. Og så blev den lille flate
næse løftet op til den store flate næse, og hennes munn puttret
og snakket og kjælte og kysste over hele hans ansigt og hode.
Hans armer lå om hennes hals.
Hun tok ikke boken, men hun beholdt ham. Og han så ikke
engang hen til bordet hvor boken lå.
Det var deres siste store kamp. Tusene mindre naturligvis;
men ingen som varte utover nogen minutter.
II PÅ „BÆRGET“
Hun hadde ham altid under sin egen opsigt; det livlige, be-
gavede barn måtte ha et årvåkent øje; men allikevel nådde hun
frem til hans fire års fødselsdag med godt mot. Også på denne
hændte noget der blev bestemmende.
Han hadde hat nogen lekekammerater; og han, som var vant
til at være alene, vilde ha alting på sin vis, så han hadde slet
ikke været snill. Så fik han på sin fire års fødselsdag blant andre
gaver en bok om bror og søster, og i den stod det hvor snill
altid bror var mot søster, å så føjelig og hjælpsom! Det vistes
med pennetegninger hvori den lille bror altid gik og drog på den
lille søster. Tomas tok imidlertid en annen lære av boken; han
spurte hvorfor ikke han også hadde en søster? om ikke han og-
så måtte få en?
Tomasine Rendalen hadde visstnok ofte husket at han hadde
en søster; men ikke husket det som noget der vedkom henne.
Det syntes hun ikke det gjorde nu heller; men så længe gnålte
han til hun tænkte litt alvorligere over det. Æn om hans søster
nu led savn? Ejendommen var John Kurts, og den gik fortræffe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
