Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - II. Pa „bærget“ - III. Barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
Da var hun kommet til den store stenhælle hvor ungdommen
hadde været før; nu var den tom, og her seg hun ned og brast
straks i gråt.
Ændelig kom Andreas Berg efter; hun følte det på hans vær-
dige skridt at hun hadde båret sig urigtig ad. Hun turde heller
ikke vænte til han kom helt frem. Uten at se sig om rejste hun
sig og gik videre; hun skalv i knærne; men hun lot sig ikke
længer jage av ånder. De velsignede kirkeklokker frælste henne
fra at høre mere; de blev ved, til hun kom helt ned. Barnene
var ikke mere der; det var blet middag. Et kvarters tid efter sat
også hun med sin lille gut på fanget. Han var mægtig forundret
over hennes hæftighed, og over at hun gråt; han forsikkret meget
ivrig at han hadde været „nill“ den hele tid.
Det takket hun ham atter og atter for med klap, omfavnelse
og kyss; men gråt så ænnu mer.
Nu følte hun hvor styggt det hadde været av henne, at hun
ikke engang hadde lagt hånden på hodet av hans lille søster,
skjønt også hun hadde været „nill“. Guttens leker lå strødd om-
kring der; nu tænkte hun på det vedtræ med tørklæ om som
hans lille søster hadde sluppet, da hun forskrækket rejste sig fra
dørstokken; Tomasine hadde nok set det; hun var på vej at falle
over det, da hun stormet ut; men intet hadde smæltet henne.
Barnet kunde jo ikke hjælpe at det hadde samme far? — Det
var nok Tomasine som ikke hadde været „nill“ den formiddagen.
III BARN
Den første følge av dette besøk var at hun inså, at hun måtte
ha nogen at tale med. For der var nok mere dårlig arv til i vær-
den æn Kurternes; hun måtte vite besked. Hun valgte uten
betænkning den mann hun hadde den dypeste ærbødighed for,
„gamle“ Green. Så sikkert som eftermiddagen kom, kom gamle
Green forbi der; spaserturen gik langs haven til højre, der hvor
vejen før hadde gåt, og hvor nu en sti førte op til skogen. Denne
tur i bakkerne var provsten Greens kjæreste; Tomasine passte
ham op ved havelågen; men han gik i senere tid næsten aldrig
alene; skomaker Nils Hansen var med ham, byens største origi-
nal, for resten gift med en dame Tomasine kjænte fra utlandet,
og som hadde været en av hennes veninner.
En dag Tomasine stelte der borte ved havelågen for at passe
på om provsten skulde være alene, hørte hun ham og Hansen
langt nedi bakkerne. Mormonerne begynte på den tid at bli kjænt
i Norden ved sine første utsendinger; bladene inneholdt stadig
noget om den nye lære. Skomaker Nils Hansen talte så højt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
