Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - I. En stor tale og en liten by
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 97
I EN STOR TALE OG EN LITFN BY
Allerede samme kvæll visste Tomas hvad provsten Green tænkte;
Karl kom op med det.
Tomas møtte ham utenfor, da han så ham i alléen, og de gik
en lang tur in i landet til venstre.
Provsten Green hadde forutsat, at når Tomas vilde lægge frem
sin skoleplan, var det også skoleplanen og intet væsentligt annet;
han hadde ikke et øjeblik tænkt sig muligheden av at det var en
programtale i stor stil, og hvori planen bare blev en antydning.
Måske kan en slik tale over et slikt æmne holdes allerede idag
her i landet, men i så fall alene i et par av vore største byer;
i en liten næppe engang om ti år. Og hvorsomhelst må talen
holdes av en mann som står frit. En mann som vil anlægge en
skole på den — ja, noget ubesindigere foretag kunde den gamle
herre ikke tænke sig. Det var Karl pålagt at bringe ham dette
ordret; Tomas måtte nemlig ingen illusjoner gjøre sig om det som
nu vilde følge. Stod skolen efter dette, da skylltes det udeluk-
kende den anseelse hans mor hadde grunnlagt. Efter en slik ut-
fordring vilde den dømmes — ikke på det den lærte; nej, hvær
pike som gik ut fra skolen allerede iår, hun blev den hvorefter
man dømte. Gjorde hun et fejltrin, fik skolen skyllen. Provsten
hørte av talen at dette frygtet Tomas selv; hvorfor i al værden
hadde han så ikke tidd? Nu kunde et tilfælde kaste skolen over
ænde.
Det er ikke til at beskrive som det grep Tomas. Han følte,
mens Karl fortalte, at Karl allerede var enig med provsten. Han
følte at også hans mor vilde gå over; at alle vilde gå over! Han
hadde begåt en stor dårskap.
De kom ikke hjæm før midnat. De kunde ikke tale med sin
mor den kvæll. Alt var også så stillt, da de nådde sine rum.
Tomas hadde sit gamle værelse, det på den annen side av bade-
rummet; men det var jo nu oppusset til hans hjæmkomst. Karl
hadde så rummet ved siden av dette, hjørnestuen. Som alle rum
på Godset var også disse dype, så forhænget der delte den del
hvor sengen stod, av fra det øvrige, næppe mærkedes.
Deres aftensmat var sat in til dem; men i den grad var de
nedslåt, at de rørte den ikke.
Ænnu da Karl hadde lagt sig, sat Tomas på hans seng. Og det
blev ikke med den nat alene.
Tidlig næste morgen — det var søndag — var fru Rendalen
nede hos Nils Hansens; hun vilde efter sin sædvane gå like på.
Hun kom op igjæn ved det lejte folk gik til kirke; Karl så henne
fra sit vindu mot alléen og varskudde Tomas; selv skulde han i
Bjørnson: Samlede værker, III. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
