Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - I. En stor tale og en liten by - II. Generalstaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
Ja, vet du hvad, Tomas; jeg begynner virkelig også at... nej,
nej! Det var galt! Lad mig nu bare ikke bli narret avsted
igjæn.“
En av stuepikerne kom med et brev de hadde glæmt; for de
hadde mottat det under fæsten. „Ser du? Ser du? Han lo og
åpnet:
„Jo, nu tror du vel at du har sejret, din æreskjænder! Jeg så
dit hovmod idag, da du stod op der blant alle de småpikerne
som du hadde narret til at gå god for dig. Selviskheden stak
op om dit fregnete, gråøjde fjæs som dit bustete Judashår. Fy
for fan!“
„Men du skal rammes, når du minst vænter det, din svinehund.
Veritas.“
II GENERALSTABEN
„Den blonde Milla, den brune Tora,
den breje Tinka, den smale Nora.“
Der var strid om hvor dette udmærkede vers med sine rytmer
og rim hadde klinget første gang, om i øverste latin eller i øverste
real. Striden kan ikke mere løses, men når disse damer viste
sig, blev verset ofte skreket, sunget, vrænget efter dem — i be-
gynnelsen omkaps med et annet av Døsen, som lød: „Tora, Nora,
ora pro nobis!“ men som, fordi det var ufullkomnere, såsom de
to andre navn, Tinkas og Millas, ikke kom med, tapte mot det
første. Dog også det blev avløst; hvem som var far til det nye
ord om dem, lå i fullt dagslys; Rendalen kallte dem ved en viss
lejlighed: „generalstaben“, — efter ham hele skolen, efter dem
gutteskolen, og siden alle som gad gjøre dem den ære.
Vi kjænner tre av generalstaben allerede, d. v. s. kjænner dem
såvidt fra andre, ikke videre. Den blonde Milla er ingen annen
æn Emilie Engel, der i sin sørgedragt så ut som et emaljebillede;
den breje Tinka, det er Katinka Hansen, Augustas søster, altrøsten;
og den smale Nora er amtmannens datter, hun under sejlet, hun
med de store øjne og det „flammede“ hår. Den brune Tora
kjænner vi derimot ikke — og hun skal ænnu en stund få svæve
om i det mystiske.
For et år siden fik den del av landet en ny amtmann, ekspe-
ditionssekretær Jens Tue, også kallt „pikernes Jens“. I stedet
for at tiltræ rejste han til utlandet med sin hustru, som truet med
at bli brystsvak. Hun hadde av skinsyke og utrygghed efterhånden
mistet fotfæste, så hun hoppet om med tanker og legeme som en
fugl; hun skulde synes så usigelig fornøjet, så optat av åndfulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
