Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - II. Generalstaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men dette var ikke det rette ord. Hvorledes hadde Anna dog
set? Tora var en Skjønhed, særegen, „utenlandsk“. Anna hadde
like så litt hørt som set; for alle var enige om dette.
Milla gjorde ikke annet den første dag æn at se på Tora; og
skjønt denne vændte ryggen til, kunde hun slet ikke være stille
ved det, men drejde sig, og dukket sig, som kjænte hun den
andres øjne i nakken. Jo uroligere Tora blev, des roligere stu-
derte Milla henne. Hjæmme i dagligstuen stod det unge Augustus-
hode i marmor; det hadde været Millas beundring, fra hun var
liten. Her sat det nu på bænken foran henne på et kvindelegeme
og drejde sig i sol og farver! Pannen aldeles den samme, hele
hodeformen, bredden oventil, kinnernes bue, øjenbrynenes bue,
hakens bue — den samme, den samme! Øjnene var andre og liv-
ligere, d. v. s. Augustushodets gjorde intryk av at ha været litt døde,
i alle fall langsomme; disse spilte uavladelig i blågrå brytninger
under lange, tætte, mørke øjenhår. Munnen fyldig og buet. Håret
sortbrunt, brunsort, eftersom lyset fallt. Hudfarven noget sådant
som blekbrun; Milla hadde ikke betegnelse for den; her var en
blanding hun aldrig hadde set. Og en stor, altfor stor føflæk på
venstre kinn; den måtte genere henne; ti hun vændte aldrig det
kinn til, så ofte hun vændte sig for at se på Milla. Figuren var
utviklet, ret stærk, og ganske som mejslet. Antagelig var hun
over seksten år. For øjeblikket så hun ut som ikke aldeles frisk;
hadde lette blå drag under øjnene og svedte. Hele personen var
opsigtsvækkende; Milla så på henne uten spor av misundelse.
Den nye dames smag stod over alles hun hittil hadde møtt;
hvor måtte hun vite meget!
Milla betragtet nu og da sin sidekammerat. Anna sat der spiss
og mager; især de uforholdsmæssig lange, tynne, blåbleke fingre
beskjæftiget Milla idag. Noget så ganske annet!
Skulde hun tale til den nykomne; være imødekommende?
Måske var det litt for pågående; — fra hun i annet frikvarter så
henne arm i arm med Nora, fallt det bort av sig selv.
I de tre uker før Milla kom, var også hændt noget; i al still-
hed en omvæltning som ikke ænnu var til ænde.
Tora Holm hadde en morgen gjort sit intog på skolen — og
det uheldig. Hun var kommet for sent, traf ingen i den store
gang, og visste ikke hvorhen; alle var samlet til morgenbøn i
„laboratoriet“; da kom Karl Vangen, som var blet hæftet hos en
syk, og stormet henne næsten overænde; blev i den grad for-
legen som bare en ung præst kan bli det; tok henne for den nye
lærerinne, forvirret henne og sig selv med sin kejtethed. Det
varte derfor litt før hun på sin Bergensk kunde synge op hvem
hun var; og da han hørte dette, og det for ham gjænnem hodet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
