Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - II. Generalstaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at hun hadde hat det ondt efter onkelens død og nu var kommet
til et sørgeligt hjæm, utbrøt han: „Her skal vi allesammen være
så snille med Dem så —!“ grep hennes hånd: „velkommen, vel-
kommen!“ Og mere skulde ikke til, så gråt hun. Hun var nervøs
og rædd; alt var nyt og ukjænt. Men da visste han intet annet
at gjøre æn at åpne døren og sige: „Mor!“ Og ut kom fru Ren-
dalen med brillerne på skjæve og spurte litt kort (for fru Ren-
dalen var præcis, og det burde andre også være): „Hvad er det,
Karl?“
„Det er frøken Holm, overtoldbetjent Holms datter, mor!“
„Nu ja, lad henne komme in,“ svarte fru Rendalen, åpnet døren
helt. „Velkommen!“ sa hun, stående i døren og rækkende hånden
ut til henne i den ikke ganske lyse gang. Det var altfor meget
av befaling i det til at Tora ikke kom. Da så fru Rendalen at
hun kom gråtende til skolen — likesom små piker på fem år;
hun blev forundret. Viste henne en plass som Tora sky intok,
bad så en av lærerinnerne hjælpe henne av med hat og kåpe —
som det nye tossehode ænnu sat med — tænkte hun for sig selv.
De sang en salme, og Karl talte om at møtes. Når man møtte
det gode hos folk, da møtte man Gud; dette var hans æmne. I
øjeblikket drog det forbi Tora som en susen av vakker røst; hun
pintes av sin uheldige intræden og det intryk den hadde gjort —
først og fremst på fru Rendalen, men også på de andre; hun
hadde nok mærket det. Hun kom ikke til ro; drejde sig, når
nogen så på henne; vændte sig til, og vændte sig fra, som vilde
hun både sees og ikke sees. Snakket man til henne, som jo
efterhånden hændte, blev hun rød og svarte noget som hun straks
slettet ut igjæn.
Og dette var første dag og den anden og den tredje. Hun
kunde ikke norsk geografi eller norsk historie; ja hun kunde
ingen ting uten Engelsk og Fransk, og blev meget rød, da dette
opdagedes. Men da det opdagedes at hun talte begge disse sprog
flydende, blev hun likeså rød. Hun vilde på ingen måte gymna-
stisere; tilsist var det fordi hun ikke hadde dragt. Hun sydde sig
da en som var et mesterværk av koketteri. Men det nægtet hun
at den var; den var almindelig, egentlig stygg. Hun kunde ikke
holde ut at gymnastisere, skjønt hun var stærk; gav sig rent over
og begynte at gråte. Miss Hall, som overvåket gymnastikken og
inførte særegne bevægelser for de særskilte, tok henne bort til
vinduet og så på henne. Miss Hall hadde delvis glæmt sit Norsk,
og husket i farten ikke at Tora talte Engelsk; hun famlet efter et
ord, mens hun undersøkte henne. Tora misforstod dette, og løp
fra henne, klædde sig om, rænte like hjæm, og vilde ikke mere
på skolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
