Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - II. Generalstaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
er tillike blet så lunefull at hun idag er kjed av den som roste
henne igår.“
„Gud, hvor det er sant, Tinka!“
„Men kanske blir hun så engang kjed av det også. For hun
vil jo noget mere æn dette; det fik jeg intryk av i sommer. Men
hjælp henne du, Tinka!“.....
„Ja, gjør det!“ Nora hadde rejst sig og sat nu på sengekanten;
hun hadde foldet sine hænder, så på Tinka. „Du skal bestandig
være sammen med mig, Tinka. Jeg er ikke tilfreds med mig selv,
uten når du er det. Å, Tinka! — Jeg skal aldrig, aldrig, aldrig,
aldrig mere være slik! Hvis du bare ser tegn til det, så ta mig
fat for det! Jeg har jo lyst til at bli noget mere æn dette, vet du.
— Jeg har lyst til at bli udmærket — ja le nu ikke! Jeg har i
grunnen ikke lyst til at synge og spille komedie for dere andre
og bli rost og rost; men det er kommet sa; jeg forstår det ikke!
— Jeg har ikke lyst; jeg vil kunne noget, jeg vil være med
på noget som tar en! Ja, det er det jeg har lyst til! Jeg tror
somme tider jeg må gå i krig; eller dø med nihilisterne i Rusland
... ja, jeg tror! Eller rejse rundt og tale, bli hysset ner og skam-
slåt. Jo, jeg kunde ... Ja, jeg vet ikke hvad det skulde være for;
men jeg har lyst. —Jeg siger det ikke for at skryte, Tinka; jeg
siger det bare fordi jeg føler det så; — ved Gud, jeg føler det så;
— ved Gud, jeg føler det så.....! Tar jeg fejl, så er det fordi det
bare er længsel. Kanske er jeg udygtig. Nu ja, så har jeg denne
længsel da, du! Så er det bare den. Men den har jeg! Jeg
har ikke lyst til det som jeg nu står og tar mig ut i og roses for.
Jeg har sådan usigelig stor, stor, stor længsel! —“
Hun hadde rejst sig, øjnene tindret gjænnem tårerne, håret
bruste; hun hadde slåt ut med de lange armer, i det samme gråten
kom — nu væltet hun sig ned. Tinka kunde ikke motstå alle de
gode erindringer som Nora nu hadde vakt. Hun kom i al sin
bredde og fylle vaggende og la sig. over henne.
Og så sat de siden en stund sammen i det småpludder som er
egen for forsoningens lyksalighed. Tinka tapte ikke bort hvad
hun i disse dager hadde skrevet op i sin hukommelse, og som
Nora skulde ha; men hele klæmmen var borte av det; kvikke
svar av Nora gjorde det næsten kjedsommeligt. Hun måtte tilsist
le av det som for litt siden syntes henne meget alvorligt, uhyre
betænkeligt.
Og midt under dette stormet en op ad trapperne; trin for trin
første trap som trommestikker, så annen, nu tredje hit op og
fremover mørkloftet i samme rasende usvækkede hvirvel... Det
var bare én som undertiden kom slik, men henne kunde det dog
ikke være......?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
