Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - II. Generalstaben - III. Foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 DET FLAGER I BYEN OG PA HAVNEN
Han satte sig stille, og om litt sa han forsigtig, næsten hviskende:
„Hør, Milla; jeg beklager hvad som er hændt; — sandelig om
jeg mere vet hvorledes det kom. Men det er ærgerligt — natur-
ligvis mest for din skyll. Jeg væntet jo ikke at hun skulde ta sig
det så nær. Jeg synes så godt om at dine veninner kommer her
til dig, og specielt om disse unge piker. Allikevel ... og det er
kanske den følelse som drev mig ... har du været forsigtig nok
i valget av den ene av dem, Milla?“
„Hvad mener du med det?“
„Ingen ting bestemt. — Kjære, ta det ikke så hæftig! Du for-
står mig visst ikke. En pike som i den grad er usikker på sig
selv, du, og — ja — som man så let kan forvirre ...; der kunde
komme den dag du angret at du hadde omgåts henne.“
Milla rejste sig fullstændig kridhvit; hun følte det aldeles som
hadde han sagt det om henne selv. Det vilde være meget få
piker i hennes alder som ikke hadde følt det således.
Men hun sa ikke et ord. Hun brast i stærk gråt, og gik in i
soveværelset, idet hun lukket efter sig.
Næste dag, i det samme frikvarteret slog, hadde Milla Tora
under armen, og siden i hvært følgende; de var begge i det mest
strålende humør. Nora og Tinka rigtig beundret Milla for dette.
De hadde ikke tænkt hun hadde så meget hjærte og mot — og
bedre æn noget annet grunnla hin lille begivenhed deres venskap.
„Generalstaben“ var dannet.
III FORENINGEN
Det mærkedes snart at hele øverste klasse, og med den næst-
øverste, var kommet under én samlet inskydelse.
Rendalen blev i den grad slåt av forandringen, uten at han for-
stod grunnen, at han tilsist spurte, og den fortaltes ham. Herover
moret han sig meget, gav de fire deres berømte navn og tillike
det forslag at nu skulde de danne „en forening“. Visstnok hadde
de en forsamlingskvæll hos hans mor, og den kunde de jo fort-
sætte med; men bedre var det at de tok saken helt i sin egen
hånd, bestemte hvad de vilde ha forelæst eller høre et foredrag over
eller selv forhandle. Især det siste. Unge piker hadde så mange
„nipssaker“ i hodet, at de burde tidlig lægge vinn på at gjænnem-
føre en tanke, følge en bestemt interesse.
En forening! Øverste klasse skal danne en forening! Veninner
fra byen kan invoteres; også ældre fra næstøverste kan invoteres;
og der i foreningen kan de tale om hvad de selv vil, inby hvem
de selv vil til at holde forelæsninger, gjøre musik; ... selv er de
herrer, — de, og ingen annen. De kan gjøre love, vælge præsi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
