Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - III. Foreningen - IV. På trappen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
godnat!“ med tyve klingende pikerøster. Og lille Anna selv? Hun
måtte jo in og fortælle dem hvad som var på færde; men hun
sa bare „at de hadde fulgtes ad“. Hun kunde ikke straks ut med
mere; hun var uviss. Hun hadde skrevet dette med sit hjærte-
blod; hun hadde oversat sin bittreste erfaring i angrep; hun hadde
været sikker på at bli overfallt for det, bli et utskudd — og så
hadde hun fåt takk for det og atter takk, jubel og atter jubel, ros
og atter ros.....Hun lå i sin seng og kunde ikke sove. Var det
av fryd? Var det av frygt? Eller var noget i hennes ævne første
gang rørt av andre? Det var ikke ubehageligt. Samtidig lå mer
æn et lite hode og spekulerte over hvad de dog i al værden skulde
finne på? Trangen til at ta det alvorlig, til at være gruelig sann,
den måtte dog ha næring; ellers kunde den jo dø. Og det blev
funnet! Milla hadde sorg; Milla kunde ikke gå på ball i julen:
ingen vilde gå på ball i julen; ja le bare! men det blev enstem-
mig besluttet; man sviger ikke en veninne i sorg. Ikke hele
vinteren vilde nogen av „generalstaben“ gå på ball. Milla følte
sig smigret over så megen deltagelse; men —. Intet men! Urok-
kelig, enstemmig beslutning. Og det skulde ikke bli med det; man
sat på utkik efter mere —.
Byens ungdom sørget over at miste så mange unge, glade ball damer i julen; men det hjalp ingen sorg. Ja, det frydet dem at
man sørget.
Som sagt:|det skulde ikke bli med det)!|
IV PÅ TRAPPEN
Dette samhold blant dem som gik fremst og gav retning, denne
livlige trang til viden, til selvstændigt syn ... om den tålte kritik
og kanske litt spot, det var dog et uforkasteligt vidne om at nu
var skolen på stor vej.
Om det så var i byen, så blev man slåt av, at materialets,
eksperimenternes, metodens overlegenhed avsatte en så bestemt
og fremfor alt en så interesseret kunskap hos barnene om ting
alle kunde forstå, hørende til livets nærmeste behov. Hjæmmene
fylltes av fortælling og videbegjærlighed, av tigging om at kjøpe
ting til kemiske og fysiske eksperimenter, mikroskoper, historiske
tegninger som illustrerte tro og levemåte op igjænnem al tid.
Der var mellem gutter og jænter ikke længer nogen sammenlig-
ning, når det gallt iver og meddelelse.
Dette gjorde undervisningstimerne lykkelige; de store samlinger
om bordene til „frokost“ deroppe kl. 12 var fæster; og eleverne
sprang ned ad bakken om eftermiddagen uten bøker, uten lekse-
tyngsel, fri, fri, fri ...!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
