Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - IV. På trappen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 153
væget højre håndled, og gav tegn med venstre. Nora holdt højre
hånd nøjagtig på samme plass som han der foran brystet. Hun
fik nok høre det.
Sangen lød herlig fra trappen; tonerne kastedes kraftig utover.
Kanske også utsigten foran dem, som fantasien gjorde om i klang
og farve, la sit til; kanske „Et gammelt dokument“1, som nætop
i de dager var kommet ut til jul, og som hvært tredje menneske
i byen fra tolv år og opover allerede kjænte på første, annen eller
tredje hånd — også forhøjde virkningen. Kanske nemlig at disse
mørke røster fra det forgangne samtidig hørtes, og med motsæt-
ningens magt gjorde pikernes sang lysere og stunden fagrere.
Under dem lå byen med havnen mellem de to land, nu i vin-
teren full av skib til begge sider. Innerst i bugten langs lerbak-
kerne alle de travle bruk, de store plankeoplag. Her til venstre
bærget med sit huskrabbel opover, sin båthavn nedunder; og
utenfor bærget og byen øerne og havet. Vejret ved kysten er
uroligt; oftest de stod det og så utover og tok intryk, mens de
sang, var det jagende skyer eller brutt lys over landskapet; eller
om det var fredeligt og lyst herinne, så trusel der ute i havet.
Kanske kunde derav forklares at pikerne helst valgte vemodige
sange.
For lærerinner som for elever blev sangen på trappen fra før-
ste stund skolens glanspunkt. Om arbejdet fra hvær klasse, hele
ukens, årets, hadde kunnet samle sig i sang; om alle frugtbare
tilskyndelser, spæde forsætt, fine begynnelser kunde styrkes i har-
monien av alles røster, så kunde ikke sangmøtet ha gjort dem
lykkeligere; — for lærerinnernes vedkommende kanske nætop
fordi der i øjeblikket var noget som sved.
De ældre av pikerne, og da især medlemmerne av „foreningen“,
kjænte denne stund som en samling. Hvad en og en, to og flere
har fælles av godt, møter altid op, når der synges; al ideal stræ-
ben har et naturligt slægtskap med harmonisk ordnede toner.
Men den som det grep dypest, var en som gjæmte sig bak
lukket vindu, fordi han for ingen pris vilde sees. Selv så han
Nora i hennes lyse kåpe, det tilbakekastede hode og taktbevæ-
gelsen; han vilde ikke frem.
Sangen over byen og til byen — den som hadde begynt ved
fru Engels grav — ombølget i disse kvinnerøster alt han vilde på
jorden. Hvor de nu gjorde ham ulykkelig! Han forsøkte som
motvægt at minnes hvad han dog i mange og hårde tak hadde
overvunnet; for det var dog noget!
Det var heller ikke hvær manns vinning, det han hadde nådd;
— men her var sørget for en grænse.
1 I inledningen er brukt nogen stykker av det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
