Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - III. Skilt fra de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paraplyen også! Hun var eftersat og opdaget. — „Men kjære,
kan De ikke høre fru Grøndal roper på Dem?“ Tora svarte
ikke. „Og så våt som De er? Uten paraply? — Værs’go! —
Hvorfor løp De?“ — Intet svar. — „Fru Grøndal har slåt ægge-
dosis til os i hele morges.“
„Har fru Grøndal?“
Javisst. Hennes mann skulde ha været her idag; og han skyl-
ler mig en æggedosis. Så kom han ikke.“
„Hvad er klokken nu da?“
„Klokken? Hvad pokker vil De med den? — Den er snart
elleve.“
„Snart elleve.“
„Ja, se selv!“ Han holdt et massivt amerikansk gullur hen til
henne, idet han lot låget springe op.
Hun tidde og fulgte.
Da de nådde haven igjæn, vilde hun vite hvorledes han så
snart kunde finne henne. Jo, han hadde set hennes fot-far i san-
der her, og resten hadde han sluttet sig til; for ingen gik in i skogen,
så våt den var; altså måtte hun være på bærget.
Så spiste de æggedosis sammen i megen munterhed. Men en
times tid efter sat Tora alene på sit kammers på loftet; hun hadde
stængt av. Og kl. 6 samme eftermiddag, nætop som gjæsterne
samlet sig hos Wingårds, sat hun på dampskibet, som gik tilbake
til byen.
Hvad var hændt? Intet, slet intet. Men omtrent som tåken
over landskapet, hvor den fremdeles lå, skjønt ikke så lavt som
i formiddag — således lå der noget over alt dette her som
var henne uklart, umuligt. Hun tålte ikke at være sammen med
Fürst og fru Grøndal; hun kunde så ikke være naturlig; alt hun
gjorde og sa, fallt bakvændt.
Derfor våget hun sig ikke til selskapet; og bare hun tænkte
på at valse med Fürst, skalv hun. Det gik ikke. Ja, så var der
intet annet for da æn at flygte. Hun prostituerte sig gruelig ved
at finne på grunner for sin rømning. Slike som at hun hadde
krøllet sin hvite kjole i æsken, kunde de ta fra henne med et
varmt strykejærn. At hennes mor væntet henne, forutsatte en
duepost.
Men allikevel: nu sat hun på dampskibet Det var næsten en
dåd; hun var glad.
De øvrige passagerer var oppe på hytten eller inne i den; vin-
duerne var åpne; hun gik forut, hvor der sat et par arbejdere.
Langt foran disse, helt alene satte hun sig. Det rigtig frydet
henne, da dampskibet strøk forbi holmerne der førte in her; det
var som hun kom ut fra noget trangt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
