Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - IV. Jaget - VI. Hvad troskap vil sige - I. Lyksalighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 181
— så knak det i en gren dernede. Den hele tid hadde hun kjænt
sig fristet til at vænde sig om. Var der allikevel noget der bak
henne? Hun så nedover. Først mærket hun intet, jo, en bevæ-
gelse i grenene; hun hørte også løvrassel. Det kunde være en
hæst eller en ko fra Godset; de hadde sommerhavn der. Hun
blev dog svært het; hun hadde lyst at rejse sig og gå; men
øjnene blev hængende fast ved grenene der; der var noget mørkt
opunder dem. Sa skjøt et hode frem, en mann, han. Hvorledes
i al værden —? Visste han at hun —? Hvorledes kom han til —?
I ørkesløse, forfærdede spørsmål floket hun sin vilje in. — Da så
han op. Med al sin magt rejste hun sig, skjønt det var som
hundre lodder fæstet til henne. Men hun vændte sig ikke bort
fra ham, og kom ikke avsted; hun tapte også efterhånden viljen
til det. Så var bare stenen imellem dem. En rædsel skyllet over
henne og frisknet henne; nu vændte hun hodet, tok også tum-
lende nogen skridt — og møtte ham. Hun bøjde sig bort. Han
rørte hennes hånd, hans arm smøg sig in under hennes, hun
likesom fik et ildbælte lagt om sig. Hun fallt så uvæntet og så
tungt, at han nær hadde væltet utover med henne.
VI
HVAD TROSKAP VIL SIGE
I LYKSALIGHED
Kjære Nora, jeg vet på forhånd at dette ikke blir et ordentligt
brev; jeg har ikke tid. Jeg tror næsten du ikke bør vise det til
de andre; de vil næppe engang fatte mine følelser. Til syvende
og sist er der noget som skiller de andre fra os to; jeg har det
likesom på følelsen. Bare jeg nu kunde få noget med av alt
jeg nu — føler, hadde jeg nær skrevet én gang til. Du må
vite at jeg har levd den største, den skjønneste, den kjæreste dag
i mit liv.
Ja, nu blir du nyssgjærrig. Jeg skal ikke plage dig, men jeg
maa allikevel begynne med hvorledes og hvorfor jeg kom til at
opleve den.
Da vi kom her til Kjøbenhavn, hvem møtte så på jærnbanen
uten Niels Fürst? Selvfølgelig var det en avtale mellem ham og
papa; det skjønte jeg straks; men papa kan jo så dejlig tie med
alting. Vet du hvor Niels Fürst kom fra.
Fra Sofiero.
Ja, nu er det skrevet, og nu forstår du altsammen. Jeg har for-
talt dig at papa allerede for længere tid siden hadde den ære at
være inbudt av hs. maj. til at se Sofiero, når han næste gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
