Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - I. Lyksalighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 185
Så gik vi til bords. Den samme elegante herre førte mig:
„Nå?“ sa han på Svensk, og jeg skyndte mig at svare at jeg var
begejstret. „Det blir alle,“ forsikkret han. Vi satte os ikke; men
gik som vi vilde, og nu kom den ene og lot sig forestille for mig
— tænk du! — den ene efter den andre. Den ene var greve, den
andre baron; en var grevinne og en friherreinne, en overstall-
mester; især han, han kom og gik og talte bestandig. Det var
ikke nætop i det de sa, men i deres hele væsen og måte at der
var noget så utrolig åndfullt og vinnende. Men det var nu vel
noget også i Omgivelserne og stedet som gjorde det; for jeg var
ikke som på jorden.
Bare tjenerne, du, de gjorde mig usikker og liten; så nøiagtige,
så påpasselige, så overlegent vidende hvordan alt skulde være, gav
de mig intryk av at være. Jeg bar mig visst heller ikke altid rigtig
ad; vi Norske lærer jo ingenting.
Nej, der var en adel og Skjønhed og godhed, og likesom så lyst
og likesom så højt. Men ingen av prinserne var der.
Hvad vi spiste — jeg smakte næsten intet — det kan jeg allike-
vel utenad; jeg har foresat mig at skrive det op i min dagbok alt,
og skrive det av for Tora; både det og slottets inretning og tusene
andre ting som du ikke bryr dig om. Du forstår dig jo ikke en-
gang på god mat. Men så gjør jeg det så at det mere åndelige,
det sender jeg dig; og du viser det ikke til noget menneske. Gud,
om du gjorde det! Nora, du vet ikke, men jeg må ha en at sige
det til; ellers er lykken en byrde. Jeg har aldrig været som igår
og idag; jeg er likesom opløst.
Tora skal jeg beskrive min dragt; jeg har jo naturligvis nu en
ny, som jeg tænkte at overraske eder alle med, skjønt det er jo
ikke så meget at gjøre av sort. Dog tror jeg den klær mig godt.
Og jeg sa ikke mere syk ut; jeg fik et glimt av mig selv i flere
spejl på slottet; for du må vite vi blev vist om.
På den siden vi først kom fra, derfra til venstre den store salon,
hvori de kongelige gjæstebud fejres med al sin pragt. Æn den
som engang kunde få være med! Salonen er klædd i hvitt med
en arabesk på blå bund, og store, store malerier; et av Markus
Larsson, et solstykke, jeg vet ikke hvad det er, det er så besyn-
derligt. Og divaner og stoler i blå silke, en uhyre lysekrone i
mangefarvet glas, pragtfull! Ved væggen bærer to Negerinner,
klædd i rødt og rikt forgyllt, lamper; rene kunstværker! En uhyre
marmorkamin — efter sin form det vi kaller pejs; men ordet er
så styggt — og rikt forgyllte ur og vaser av porcellæn. Et højst
besynderligt blomsterbord av japanesisk porcellæn; hvor det var
rart. Likeså et kinesisk eller japanesisk skrivebord av sort træ
med gullbeslag; men det stod i kabinettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
