Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - I. Lyksalighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 DET FLAGER I BYEN OG PA HAVNEN
Her sitter jeg jo midt i beskrivelsen! Det er ikke meningen;
så jeg får stryke kabinettet. Det skal du altsammen få læse i
Toras brev. Du må bare vite, at som utsigten er fra den store
balkon over sundet og alle sejlerne og damperne og Helsingborg
og Kronborg, således er der næppe én utsigt til i Norden. Hvor
skulde det være?
Tror du ikke vi også var i soverummene? Jeg vet ikke om
det var rigtigt; men vi var der. Det er med vold at jeg ikke be-
skriver dig dem nu straks, de og d. d. m. m.’s dagligstuer. Gud,
du skulde set et hvitt silkeoverdrag over både vægger og tak med
lyserøde border i dronningens gemak, og et skrivebord! Kongens
rum, hvor var de ædle og tarvelige! I kongens soveværelse, på
hodeputen, så jeg to hår, ja, du vet hvor godt jeg ser; da gav jeg
mig litt efter, og uten at nogen mærket det, tok jeg dem; jeg fik
dem in i min urkasse.
Men dette minner om min store begivenhed. Da vi gik in i
haven igjæn, fallt lyset nætop så skarpt like på porten; da så jeg
noget skrevet,. nemlig på gjærdet. Jeg hen. Det var på Fransk
og utvilsomt av en dame.......Ja, du ser jeg har slettet det ut
igjæn her også; for når man har lovt sig selv aldrig at fortælle
hvad der stod, så skal man ikke. Det var avskyeligt. Jeg gnidde
det ut med fingeren; men jeg måtte skynde mig, og kom derved
til at rive mig i en splint, både hansken og fingeren, så jeg blødde,
og så gnidde jeg det ut med mit blod. Ingen dødelig har jeg
sagt et ord derom før nu her. Og du siger det til ingen, du
heller; til papa sa jeg at jeg hadde stukket mig; jeg vilde ta
en rose.
At ingen så mig, du? Men de stod og betragtet noget i haven.
Og at ingen annen har set det som var skrevet, før jeg så det?
Er det ikke underligt?
De kongelige og deres selskap var ikke længer i haven. Men
den herre som mottok os, infant sig nu. Da han ingen mine
gjorde til at føre os til de andre, bad papa ham frembære for
d. d. m. m. vore underdanige hilsener, og så forlot vi haven.
Vognen kjørte atter frem, og min elegante kavaler overrakte mig
en dejlig buket „från den kgl. trädgården“; — hvad synes du?
Den står her foran mig, mens jeg skriver. Den er i svenske og
norske farver. Fürst siger rigtignok at det er de fleste blomster;
men jeg trodde der lå en dypere mening i det.
Jeg beundrer især en lilje og en rose. Nogen forglæmmigejer
lægger jeg in i brevet.
For du må vite, min kjære Nora, at nu kommer jeg ikke hjæm.
Jeg håber det næsten er en likeså stor overraskelse for dig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
