Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - IV. Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
dalens, som var åpen. Derin drog de; hun vilde se om ikke
Rendalen var til at finne.
Rendalen var i byen og skulde først være hjæmme til næste time.
Men Karl Vangen kom hjæm. Meget alvorlig påbød han taus-
hed, fik barnene væk, og tok den stakkars mor med sig in i sit
rum. Der sat hun minst en time og utøste sit hjærte. Det gik
i ett surr for henne — hennes fortvilelse over Tora, over man-
nen, som drak, og over deres nød. Med hundre kroner i lommen
og i stille gråt gik hun ned igjænnem alléen.
På skolen så det ut som i en hønsegård, når nogen har brutt
in til beboerne. Eller har ikke alle set det syn? Først flyr høn-
sene under forfærdede skrik mot vinduer og vægger og trapper
og pinner, til de blir fortumlet og trætte og kan ikke fly. Så
rænner de videre storskrikende rundt gulvet mot kopper og kar
og hværandre. Og når faren er over, er den dog ikke over, de
snakker, jamrer, skriker, alle på én gang med uminsket larm;
det varer og rækker; for hvær gang nogen vil slutte, er der andre,
mere ihærdige, som ikke vil; de vækker så alle rædselens min-
ner på ny, og hele flokken kagler værre æn nogensinne.
Ændelig pusser man sine fjær, skaker sine vinger, ryster sig,
til man er i det gamle lag.
— Men det kom skolen ikke tilbake i den ganske dag; virk-
ningen sat tildels igjæn længe; ja, truet med at bli farlig.
Ute i byen for en skadefryd! For en sejerslatter! Inover
kontorerne, utover bryggerne, på gaten! Der taltes ikke om
annet.
Da fru Rendalen et par dager efter kom hjæm, var det full-
stoppet med folk — mest mandlig ungdom — for at motta henne.
Det var blet kjænt på skolen lørdag at søndag eftermiddag kom
hun med dampskibet. Ingen kunde nytte sin fritid bedre æn til
at se hvorledes en storhed vænder tilbake fra et tapt slag. Skan-
dalen hun hadde villet dække med sin rejse, var jo nu blet så
lang som rejsen.
Da Rendalen kom ned med vognen, kunde han ikke trænge
igjænnem; men måtte finne nogen til at passe på, mens han selv
prøvde at komme frem. Nora, Tinka, Anna og nogen andre ven-
inner, som hadde avtalt at gå sammen, stanste, da de så mængden
— og vændte, idet de fulgte Sankt Peters eksempel fra nogen tid
tilbake, naturligvis med den ændring som vor moderne tid tillater.
Alene den lille miss Hall trosset de farlige krigstilberedelser. Hun
smøg frem sålænge til hun stod ved den nervøse Rendalens side,
i det samme han skulde gå ombord.
Fru Rendalen så medtat ut; av de blik hun i hast vækslet med
Tomas og miss Hall, fremgik tydelig, at hun forstod hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
