Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - IV. Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 207
mængden var her, og at hun ikke kjænte sig trygg. Hun tok sin
søn under armen meget fast.
Men respekten for henne, kanske også nu da det kom øje til
øje, medlidenheden, gjorde at ingen foretok noget. Man åpnet vej
for dem. Naturligvis såes det av øjne og miner at man stod ikke
her som æresgarde. Selv nogen ældre bekjænte var der. Således
byfogden og frue. De hilste næppe. Med en ædel morals hele
strænghed så de synderne gå forbi.
De nærmest bryggen stående søkte ut til fløjene frem mot
vognen; efterhånden alle som de tre hadde passeret. Vognen var
ganske omringet, da de satte sig i den. Selvfølgelig måtte de
langsomt, skridt for skridt, passere mængden én gang til. Nu var
den blet mere brysom. Næppe var de utav den, så slog Ren-
dalen dygtig på; — han var forarget.
Da så han oppi gaten Anton Døsen og en del med ham ile
nedover mot dem, det beste de kunde; de flammet; de kom
åbenbart like fra en middag. Alle hilste uhyre ærbødig. Enten nu
Døsens hilsen var uartig, eller det var Rendalen som i sin ophis-
selse syntes så — i et nu holdt han hæstene an, kastet tømmerne
bakover til miss Hall, var av vognen og hos Døsen, og gav ham
en ørefik, så han trillet. Til vognen, op og avsted så fort at ingen
rigtig fattet sig, før vognen rumlet på brostenene.
I gangen oppe på Godset stod de tre rømlinger, Tinka, Anna og
Nora. Miss Hall var først op ad trapperne, og fortalte strålende
hvad som var hændt. Men fru Rendalen moret det ikke. Også
Rendalen forsvandt, straks han hadde ført moren op; han kom
på længe ikke tilbake, og da var han forstemt.
Samtalen drejde sig udelukkende om det mørke punkt i Toras
historie, som hun selv ingen vægt hadde lagt på, næsten ikke
fortalt om — deres møte hos fru Grøndal. I byen hadde det
ødelagt alle forsøk på at få skyllen over på Niels Fürst. Fru
Grøndal hadde stadfæstet Fürsts opfatning til punkt og prikke.
„Tora Holm var gal av forælskelse; hun strøk til byen bare for
at få Fürst med.“
Fru Rendalen kunde forsikkre dem, at det eneste som hadde
gjort Tora „gal“, var den fortrolige måte hvorpå fru Grøndal og
Fürst omgikkes; den krænket henne. Kanske bidrog hertil at
Tora var på veje at interessere sig for ham; nu bakefter forstod
hun det.
Man kom overens om at la Tora selv fremstille forholdet.
Tinka skrev til henne samme kvæll.
Rendalen var kommet til under dette, og nu fortaltes om rejsen,
om hvorledes Tora hadde været. Fru Rendalen skulde just til at
lægge frem sin opfatning, som hun nu kjænte henne, og de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
